
“Vi valgte at integrere en mobil betalingsløsning i alle vores butikker. Det giver os en enorm mobilitet, så vi kan sætte kunden i centrum og effektivisere salget – lige meget om interaktionen foregår i vores butikker eller til events og torvedage. Med mobilenheder fra Samsung og solide internetløsninger fra TDC Erhverv har vi fået en stærkere og mere digital salgskultur og styrket kundeoplevelsen.”

Hussein El-Hassan
Butikschef i YouSeeUdfordring
Som Danmarks største teleselskab med 34 butikker og mere end 5 millioner kunder fordelt på kabel-tv, bredbånd og mobiltelefoni stilles der høje krav til drift, effektivitet og ikke mindst stærke kundeoplevelser.
I et planlagt skifte af deres operative salgssystem stod YouSee med muligheden for at digitalisere deres butikker, skabe forbedrede kundeoplevelser og effektivisere salget ved at tænke nyt. For at differentiere sig i et stærkt konkurrencepræget marked med flygtige kunder faldt valget på en mobil og fleksibel betalingsløsning som et konkurrencedygtigt alternativ til de traditionelle, stationære betalingsterminaler, som hidtil havde præget salget og kundeoplevelsen i YouSee-butikkerne. For YouSee var det både gammeldags, ufleksibelt og ikke mindst sårbart i tilfælde af nedbrud på den traditionelle kasseterminal. Samtidig satte de stationære betalingsterminaler en naturlig begrænsning for, hvor YouSee kunne møde og betjene deres kunder.
I dag opererer alle YouSee-butikker med den mobile betalingsløsning Softpay på en Samsung Enterprise Edition mobil, som supplement til det traditionelle salgssystem. Det gør det muligt at modtage kortbetalinger direkte på Samsung-mobiler og møde kunderne lige dér, hvor de er, og tage imod betalinger på stedet – også uden for butikken til eksempelvis messer, events og torvedage via 5G mobilnetværket.
Løsning
Samsung Enterprise Edition
YouSee har valgt at anvende Softpay på Samsung Enterprise Edition-mobiler, hvor der medfølger et års gratis licens til Samsung Knox, som er Samsungs innovative management system inden for mobilsikkerhed. Det gør YouSee i stand til bl.a. at styre og sikkerhedskontrollere mobilernes brug blandt de ansatte. Derudover får Samsung Enterprise Edition-mobiler softwareopdateringer i længere tid. De har dermed en længere levetid, så YouSee skal udskifte mobilerne mindre hyppigt.
TDC Erhverv som samarbejdspartner
TDC Erhverv har været afgørende for, at YouSee kom op at køre med Samsung Knox, da TDC Erhverv har certificerede Samsung Knox specialister, som har vejledt YouSee om mulighederne og hjulpet med den konkrete opsætning.
Derudover sikrer TDC Erhverv YouSee adgang til de bedste og mest fremtidssikre internetforbindelser. Med 99,7% 5G-dækning i Danmark kan YouSee tage Softpay med sig overalt og tage imod samme sikre betaling, som hvis den foregik i butikken. For at matche YouSees behov for en optimal løsning lokalt, har alle deres butikker fået Sikker Fiber fra TDC Erhverv inklusiv en ekstra backupforbindelse i routeren. Løsningen styrker kædens forretningsdrift og forbinder alle butikker og lokationer på tværs af landet.
Med TDC Erhverv som samarbejdspartner kan YouSee nøjes med én leverandør, der sikrer, at de har alle netværksmuligheder lige ved hånden på tværs af alle landets YouSee butikker, hvis ambitionen om yderligere digitalisering udvikler sig.
Smidig og effektiv betalingsproces gavner både YouSee og deres kunder
YouSee har med Samsung mobiler og Softpay skabt en mere smidig og effektiv betalingsproces, der gavner både kunderne og forretningen. Med Softpay bliver mødet med kunderne mere ubesværet, hvilket styrker kundeloyaliteten og giver en bedre oplevelse i købssituationen samt mindsker risikoen for afbrudte salg. Hurtige og kontaktløse betalinger reducerer ventetid og giver YouSee større handlefrihed, da medarbejdere kan modtage betalinger hvor som helst – uanset om det er på gulvet i butikken, ved udendørssalg eller til messer og events. Det har både optimeret salgsflowet og effektiviserer driften.
Efter at have integreret Softpay i kombination med Samsung Enterprise Edition-mobiler og et fremtidssikkert internet fra TDC Erhverv har YouSee opnået en smartere, mere dynamisk og sikker betalingsløsning, der understøtter en moderne og kundeorienteret forretningsmodel. Og da Softpay-løsningen kan køre både på en fast wifi-forbindelse og mobil 5G-forbindelse, kan løsningen skaleres på tværs af lokationer og medarbejdere i takt med, at YouSee udvikler deres forretning, og kunderne stiller stadig større og større krav til service og oplevelse.
Om YouSee
YouSee er Danmarks største teleselskab med 34 fysiske butikker på tværs af Danmark og mere end 5 millioner kunder fordelt på kabel-tv, bredbånd og mobiltelefoni. YouSee leverer underholdning, tv-kanaler, film, serier og musik til næsten halvdelen af alle danske husstande – enten direkte eller via antenne-/boligforeninger.
Skal vi hjælpe jer med at fremtidssikre jeres forretning med 5G Internet eller Sikker Fiber?
Tag en uforpligtende dialog med vores eksperter om, hvordan vi kan understøtte jeres ambitioner med en fremtidssikker internetløsning, der matcher jeres behov. Udfyld formularen herunder og bliv kontaktet.