I vores seneste Sikkerhedsrapport forudser vi i TDC Erhverv, at mængden af phishing-angreb vil stige henover jul. Derfor er det ekstra vigtigt at huske hinanden på den gode sikkerhedsadfærd – såvel medarbejdere som ledere.  
 
Et phishing-angreb kan nemlig få alvorlige konsekvenser for jeres virksomhed. Hør fx fra lydkoncernen Demant, hvordan et phishing-angreb endte med at lamme dem i seks uger og koste dem et trecifret millionbeløb. 

1. Vær skeptisk overfor ukendte afsendere 

Åbn aldrig e-mails, links eller vedhæftede filer fra afsendere, du ikke kender eller har mistanke om kan være falske. 

2. Tjek URL’en nøje

Phishing-websites efterligner ofte legitime sider. Tjek altid webadressen for fejl eller usædvanlige tegn. 

3. Opdatér din software regelmæssigt 

Sørg for, at dit operativsystem, antivirus-program og software er opdateret med de nyeste sikkerhedsopdateringer 

4. Brug spamfiltre 

De fleste e-mail-tjenester har indbyggede spamfiltre, der kan hjælpe med at filtrere mistænkelige e-mails fra. Sørg for, at dit spamfilter er aktiveret og opdateret 

5. Del aldrig personlig info unødigt 

Del aldrig dine personlige oplysninger, som passwords, kreditkortnumre eller følsomme data via e-mail eller tekstbeskeder. 

6. Klik ikke på mistænkelige links 

Hvis du modtager en e-mail med et link, så undgå at klikke direkte på det. Hold musen over linket for at se, hvor det fører hen, eller indtast webadressen manuelt i din browser. 

7. Vær på vagt overfor hastværk og pres 

Phishing-angreb forsøger ofte at skabe en følelse af hastværk eller panik. Tænk dig om, før du reagerer på beskeder, der kræver øjeblikkelig handling eller truer med alvorlige konsekvenser.