Hjerteforeningen – kæmper for danskernes hjerter

En lille del af den store kamp

Udfordringen er stor, når 12.400 danskere hvert år dør af hjertesygdom, som dermed er en af de hyppigste dødsårsager i Danmark. Hjerteforeningen hjælper de mennesker, som har hjertesygdomme helt inde på livet. De har stået på forreste linje i en kamp, der har halveret antallet af hjerterelaterede dødsfald i de sidste årtier.

Hjerteforeningen kæmper for det hjerte, der slår i os alle – for ingen skal stå alene, når lynet slår ned. Siden 1962 har de med viden, investeringer og vigtige resultater medvirket til, at Danmark er på internationalt topniveau inden for forskning i hjertesygdomme.

Hjerteforeningen kæmper for det hjerte, der slår i os alle – for ingen skal stå alene, når lynet slår ned. Siden 1962 har de med viden, investeringer og vigtige resultater medvirket til, at Danmark er på internationalt topniveau inden for forskning i hjertesygdomme.

I TDC Erhverv er vi stolte af at være en lille del af den store kamp for danskernes hjerter.

Udfordring

Hjerteforeningen havde brug for en hurtig, sikker og stabil internetforbindelse samt et kommunikationsværktøj, som ville gøre det muligt at monitorere opkald og sikre, at de altid er i stand til at hjælpe de patienter, der har brug for det.

Desuden søgte de muligheden for at give deres medarbejdere en fleksibel arbejdsplads med hjemmearbejdspladser med de samme værktøjer som på kontoret.

Løsning

Med vores Skype for Business, Fiber og digitale hjemmearbejdspladser er vi med til at lette arbejdet for dem, der letter byrden for andre.

Skype for Business er en vigtig del af hverdagen og Hjerteforeningens arbejdsproces. I rådgivningen bruges det blandt andet til at monitorere og viderestille opkald og sikre, at der ikke er for lang ventetid, når patienterne står med akutte spørgsmål. De får mulighed for at komme i kontakt med hinanden i de tidsrum, der er behov for det, ”og det vil vi ikke kunne leve uden”, siger Nicolai Michelsen fra Hjerteforeningen.

”Kommunikation er en central og vital del af vores arbejde. Vi skal kunne komme i kontakt med vores patienter og pårørende og med alle de brugere, som har spørgsmål eller brug for vejledning. TDC Erhverv skaber den kommunikationsplatform, vi har brug for i vores daglige arbejde.”