80% på en helt ny skijakke! Cyberkriminelle vil virkelig gerne have din opmærksomhed. Så de sætter ikke bare varer lidt ned – de sætter dem mistænkeligt langt ned. Brug din sunde fornuft til at skelne mellem et godt tilbud og rent fup.
Hold musen hen over links, før du klikker. Så ser du, hvor linket peger hen. Hvis domænenavnet i linket i eksempelvis en mail ikke matcher afsenderen, er linket højst sandsynligt inficeret.
Cyberkriminelle gider ikke altid at bruge tid på at lave gode oversættelser af deres fuptekster. Derfor kan du ofte genkende en falsk afsender på det dårlige sprog, grammatiske fejl og slåfejl
Lad være med at bruge offentlige wi-fi-netværk, når du shopper. Cyberkriminelle kan ligge på lur, stjæle dine kreditkortoplysninger og shoppe videre for dine penge. Brug mobilen, når du handler, eller gør det via en sikker wi-fi-forbindelse derhjemme
Den hjemmeside, du handler på, skal have en HTTPS-forbindelse. HTTPS er en krypteret udgave af HTTP-protokollen, hvor ’S’ står for ’Secure’. Det betyder, at forbindelsen over internettet er sikker, når du shopper. Kig op i adressebjælken, når du handler på et website. Aflevér kun fortrolige oplysninger på sider, der har en en lille hængelås til venstre for websitets adresse
Hvis din computer eller mobil er beskyttet med sikkerhedssoftware, blokerer softwaren automatisk for mange svindelsider. Så hvis du får en advarsel fra din sikkerhedssoftware, skal du ikke ignorere den og shoppe videre. Programmet forsøger at fortælle dig noget.
Mange falske webshops tilbyder varer som rigtige webshops, men indeholder ikke supplerende information om virksomheden. Rigtige webshops vil gerne fortælle om sig selv og historien bag virksomheden. Det er ofte samlet på en ’Om os’–side. Kan du ikke finde sådan en side, eller virker indholdet på den kopieret og dårligt oversat, er det sandsynligvis en falsk webshop, du er i gang med at handle på.
Kilde: emaerket.dk