Når en enkelt stor virksomhed strammer sin hjemmearbejdspolitik, fylder det hurtigt i medierne og kan give indtryk af, at virksomheder i Danmark er på vej tilbage til fuldt fremmøde. Men tallene i rapporten Har virksomheder i Danmark fremtidssikret arbejdspladsen? udarbejdet af TDC Erhverv i samarbejde med Wilke og Cisco viser en anden virkelighed.

Fleksibilitet giver effekt – og virksomhederne ved det

Hos to ud af tre virksomheder i Danmark arbejder medarbejdere regelmæssigt hjemmefra mindst én dag om ugen. Og vigtigere: 93 % af virksomhederne har ingen planer om at reducere hjemmearbejdet. Kun 7 % overvejer at skære ned – og blot 1 % vil tilbage til fuldt fysisk fremmøde.

Hjemmearbejde bruges bredt på tværs af brancher i Danmark:

· 83 % af finans- og forsikringsvirksomheder tilbyder hjemmearbejde

· 76 % i den offentlige sektor

· 72 % i detailhandlen

· 54 % i produktionsvirksomheder

· 31 % i logistik og transport

Virksomhederne fastholder ikke hjemmearbejde af tilfældighed, men fordi det skaber værdi. 75 % gør det for at øge trivsel og fleksibilitet, og mange oplever bedre fokus, bedre koordinering og større balance i arbejdsdagen.

Alt imens drives returkrav primært af kultur og ledelsespræferencer – ikke af dokumenterede produktivitetsudfordringer. Og vigtigst: Det er få virksomheder, ikke en bred tendens.

Med andre ord: Hjemmearbejde er udbredt, og den hybride arbejdsform står fast.


Teknologi og sikkerhed: Sikkerheden halter mest – møderummene følger efter

Rapporten viser, at it-sikkerhed er det område, hvor virksomhederne er længst fra at være på plads i forhold til hjemmearbejde.

Halvdelen har ingen særlige sikkerhedsforanstaltninger for medarbejdere, der arbejder uden for virksomhedens netværk. På trods af det fremhæver 49 % phishing som en af de største bekymringer.

Videomøderummene er det næste område, hvor understøttelsen ikke matcher behovet. Blandt de virksomheder, der bruger videomøderumsudstyr, oplever mange, at kvalitet og tilgængelighed ikke er gode nok:

· 20 % ønsker mere pålidelige og brugervenlige løsninger

· 16 % efterlyser bedre lyd- og billedkvalitet

· 13 % ønsker hurtigere og nemmere adgang til videomøderum

For eksempler på moderne videomøderum, findes der inspiration her.

Vil I styrke sikkerheden i den hybride arbejdsplads? Læs mere om Managed Endpoint and Identity Protection – vi tager ansvaret for overvågning, beskyttelse og overblik, så I kan fokusere på jeres kerneopgaver med ro i maven.


Return-to-office-debatten fylder mere end virkeligheden

Hvorfor fylder historierne om strammere fremmøde så meget? Rapporten viser, at returkrav primært drives af kultur og ledelsespræferencer – ikke af dokumenterede produktivitetsudfordringer. Og vigtigst: Det er få virksomheder, ikke en bred tendens.

Hybridarbejde er ikke på vej tilbage. Det er forankret.

Bag overskrifterne står billedet klart

  • Hjemmearbejde bruges i to ud af tre virksomheder

  • 93 % fastholder fleksibiliteten

  • Hybridarbejde er den organisatoriske model, ikke et eksperiment

  • De største udfordringer ligger i sikkerhed ved hjemmearbejde og kvaliteten af videomøderum, ikke i selve arbejdsformen

  • Return-to-office-debatten fylder altså mere end virkeligheden: Hybridarbejde er ikke på vej tilbage. Det er forankret.


Skal vi se på, hvordan I kan fremtidssikre jeres arbejdsplads?


Book en rådgivning​