Langsomt eller ustabilt internet?

Senest opdateret: 17. Mar 2023

Har du langsomt eller ustabilt internetforbindelse? Det kan være du sidder i et teams møde og oplever, at folk ikke kan høre dig, fordi din forbindelse falder ud en gang imellem. Vi har derfor samlet nogle metoder, der kan optimere din forbindelse.

3 hurtige ting du nemt kan gøre


Er der driftsforstyrrelser i dit område, kan du se dem på vores driftsinformations side. Det kan være, at du har langsomt internet i forbindelse med noget driftsarbejde. Vores leverandør foretager løbende vedligeholdelse af udstyr/software på forskellige områder i landet.

Indtast en adresse og se om vi har aktuelle, afsluttede eller planlagte driftsforstyrrelser. 

Klik her for at tjekke driftsinformationen.

Sluk din router/modem, vent 30 sekunder og tænd det igen. Der vil gå nogle minutter før, at routeren/modemmet finder forbindelse. 

Du kan både slukke dit udstyr ved at tage strømkablet ud, men også ved bruge power-knappen på udstyret.

Bemærk: 
Routeren/modemmet skal være tændt, mens der nulstilles. Nulstillingen kan tage op til 45 minutter.
Har du selv lavet wifi-navnet eller wifi-adgangskoden om i routeren/modemmet, vil dette gå tabt.
Det samme gælder, hvis du selv har lavet portåbninger (port forwardinger) i routeren/modemmet.

Det vil sige, at hvis du ikke selv har konfigureret noget i routeren/modemmet, kan der uden problemer laves en nulstilling.

Sådan nulstiller du:

  1. Tryk en smal genstand, som fx en kuglepen ind mod nulstil-knappen i ca. 15 sekunder.
    Der står som regel “reset” ved siden af denne lille knap.

  2. Alle lamper vil gå ud imens knappen trykkes ind. Routeren/modemmet vil nu nulstille.

  3. Nulstillingen er færdig, når routeren/modemmet lyser konstant i lamperne.

Hvis du ikke kan se dit gamle netværksnavn efter nulstilling:

  1. Kig bagved på din router.

  2. Find det hvide klistermærke.

  3. Her vil dine standard indstillinger for wi-fi fremgå.

  4. Netværksnavn = dit wi-fi navn og Netværksnøgle = wi-fi adgangskode.

  5. Indtast de oplysninger, som fremgår på klistermærket, ind på den enhed du vil forbinde til netværket.

Vil du gerne ændre netværksnavn og wi-fi adgangskode tilbage til det, du havde før?

Klik her og få hjælp til det.






Generelt om trådløst netværk (wi-fi)

Du vil, som udgangspunkt, opleve en langsommere og mere hakkende/ustabil internetforbindelse, hvis du er på det trådløse netværk. Der kan være flere forskellige faktorer, som kan påvirke wi-fi signalet. Nedenstående, vil du finde hjælp til, hvad du kan gøre for at optimere din forbindelse.

Læs mere om wi-fi og hvordan man kan optimere det.

Har du eget udstyr på?

Hvis du benytter Mesh system, wi-fi booster eller andet, skal du sørge for at frakoble det, og teste din forbindelse direkte fra vores router. På den måde kan vi konkretisere problemstillingen - er det dit eget udstyr som fejler? Oplever du stadigvæk en langsom forbindelse på vores router, skal du kigge på nedenstående trin.


Stadigvæk langsom eller ustabil/hakkende internet? Det er der typisk en forklaring på. Det første du skal tjekke, er om du er på det trådløse netværk (wi-fi) eller om din computer er forbundet med et internetkabel direkte i routeren.




Hvorfor har jeg dårlig wi-fi forbindelse?


Din hastighed når ikke det maksimale, hvis udstyret som fx computer, mobil eller router er af ældre dato.

Løsningsforslag:
Vær opmærksom på, at dit udstyr er af nyere modeller og med opdateret styresystemer. Det vil være en god idé at bestille en ny router, uden omkostninger, hvis den er mere end 4 år gammel. Kontakt os her for at bestille en ny router.

Der er mange ting, som kan påvirke det trådløse netværk. Det kan fx være en mikrobølgeovn, babyalarm, bluetooth-enheder, trådløse telefoner og andre elektroniske apparater. Grunden til det, er at de kører på samme frekvens.

Løsningsforslag:
Sluk for øvrige elektroniske apparater og se, om det forbedrer forbindelsen på netværket. I så fald, kan du flytte apparaterne længere væk fra routeren/modemmet. Test din forbindelse af ved at streame en video på YouTube.

Beskrivelse af wi-fi forstyrrelser

Det trådløse signal bliver sendt ud via trådløse netværkskanaler. Er der andre wi-fi-forbindelser på samme kanal, kan wi-fi-forbindelsen blive langsom eller virke ustabil (hakkende). 

Løsningsforslag:
Du kan nemt skifte kanal, så der benyttes den hurtigste kanal hver gang. 
Se hvordan herunder. 

Skift kanal
Se guide for skift af kanal.

Bagefter kan du prøve at tage en hastighedstest.
Tag en hastighedstest

2.4GHz har en længere rækkevidde, men er langsommere end 5GHz.

Alle standardroutere har muligheden for at benytte 2.4GHz signalet. Problemet er, at det ikke kun er standard frekvensen for routere, men også en masse andre elektroniske apparater. 5GHz signalet står derimod mere for sig selv - derfor kan man opleve en hurtigere og mere stabil forbindelse ved at benytte denne frekvens.

Løsningsforslag:
Du kan skifte fra 2.4GHz til 5GHz. Det kan være forskelligt, alt efter hvilken router du har, men du kan ofte se på routerens dioder (lamperne). Du kan også logge ind på din router og se, hvilket signal din router udsender. Vær opmærksom på, at du ikke behøver at fjerne 2.4GHz ved skiftning. Du kan få routeren til at udsende begge signaler på samme tid. Vi anbefaler at have begge signaler aktive, da mange elektroniske apparater kun kan anvende 2.4GHz.

Se her, hvordan du gør det.

Bemærk: Der findes ingen gyldenregel for, hvor langt fra du skal sidde fra din router, hverken på 2.4GHz eller 5GHz. Det afhænger alt sammen af miljøet i bygningen - Hvor mange vægge skal signalet igennem? Er det beton-, gips- eller stålvægge? Er der flere etager i bygningen?

Vær derfor opmærksom på, hvordan signalstyrket fremgår, når du vil tilslutte dig det trådløse netværk.

En af årsagerne til langsomt internet kan være, at din computer, dit fjernsyn, mobil eller spilkonsol ganske enkelt er for langt væk fra routeren. Det også vigtigt, at din router har fri plads til at udsende wi-fi signalet.

Løsningsforslag:
Sørg for, at din router ikke er placeret fx i et teknik rum, et skab, bagved en sofa eller oppe på loftet. På den måde, kan routeren sende signalet, som ikke bliver forringet af andre hindringer i rummet.

Læs mere og få gode råd til placering af din router.

Beskriver hvordan ens router skal være placeret.




Hvorfor er mit internet langsomt eller ustabilt med kabel?


Bemærk:

Oplever du en langsom eller ustabil forbindelse med kabel, kan det være en fejl på selve internetforbindelsen. Vi vil som altid gerne have, at du tjekker nedenstående trin, inden du fejlmelder din linje.


Din hastighed når ikke det maksimale, hvis udstyret som fx computer, kabel (internetkabel) eller router er af ældre dato.

Løsningsforslag:
Vær opmærksom på, at dit udstyr er af nyere modeller og med opdateret styresystemer. Det vil være en god idé at bestille en ny router, uden omkostninger, hvis den er mere end 4 år gammel. Kontakt os her for at bestille en ny router.

Har du en forbindelse på 1.000 Mbit? Så anbefaler vi du ser vores guide. Med sådan en høj hastighed, er der højere krav til dit udstyr.

Til jer med 1.000 Mbit forbindelse.

Din hastighed kan være nedsat, hvis I er mange på jeres netværk på én gang, og jeres hastighed ikke er høj. Det kan være I abonnerer på en 50 MBit forbindelse, men der sidder 4-5 personer og benytter internettet - så vil forbindelsen automatisk opleves langsom eller ustabil.

Løsningsforslag:

  1. Tag en hastighedstest.

  2. Måler du den forventede hastighed, bør der overvejes at få en hastighedsopgradering.

Måles der en lavere hastighed end forventet, kan du fejlmelde din forbindelse. Vær opmærksom på, at vi kun kan fejlmelde din internetforbindelse, hvis du har testet med et kabel.

Kontakt vores support.