En hastighedstest eller en speedtest måler din internetforbindelse i det øjeblik, du foretager målingen. Målingen vil vise, hvor meget i down- og upload du har.
Før du tager en hastighedstest
Test med kabel og ikke wi-fi. Der er mange ting, som kan forstyrre dit wi-fi. Derfor vil du få det mest præcise resultat, ved at teste med et kabel. (LAN-kabel)
Ingen mulighed for at teste med kabel? Så skal du sørge for at stå én meter fra din router og log på 5Ghz netværket.
Test gerne flere gange. Ved at tage flere tests, opnår du et mere præcist resultat af din internethastighed.
loading
Hvorfor viser hastighedsmålingen dette resultat?
Måler du en lavere hastighed end forventet?
Din hastighed på internettet bliver typisk nedsat af følgende grunde:
Testet på wi-fi-signal?
Du vil som udgangspunkt måle en væsentlig lavere hastighed på det trådløse netværk (wi-fi). Der er mange ting, som kan forstyrre ens wi-fi signal. Det kan fx være en mikrobølgeovn, radio eller babyalarmer m.m. Disse elektroniske apparater kører på samme frekvens, som dit trådløse netværk. Derudover er det også vigtigt, hvis ens wi-fi signal er svagt, at placere routeren et godt centralt sted, hvor den ikke bliver blokeret af solide overflader.Aktive computerprogrammer?
Din computer kan også have programmer, som kører i baggrunden. Det kan fx være antivirusprogram/firewalls. Disse programmer kan godt påvirke malingen af en hastighedstest. Derfor tjek, om du har nogle programmer, som du kan deaktivere og sørg for at benytte en privatcomputer.Streaming og andre tjenester?
Du vil automatisk opleve en lavere hastighed, hvis der er en i husstanden eller på arbejdet, som benytter internettet. Det kan være de downloade filer eller bruge krævende streamingtjenester, som fx Netflix eller HBO.Ældre og langsomme computere?
Det giver nok sig selv, men hvis din computer er af ældre dato (typisk mere end 10 år) og har svært ved at køre de gængse programmer i ens dagligdag, vil man måle en lavere hastighed.Bruger du en bærbar computer?
Er det en bærbar computer, som du har lavet en hastighedstest på, skal du sørge for, at have strømforsyning tilsluttet. Er strømforsyningen ikke tilsluttet, vil din bærbar køre på strømbesparende tilstand, hvilket gør den langsommere end normalt.
Til jer med 1.000 Mbit hastighed
Vi tilbyder 1.000 Mbit også kendt for 1 Gbit hastigheder. Det er enten via coax (kabel-tv) eller fibernet. Gigaspeed stiller ekstra høje krav til dit udstyr, når du skal teste hastigheden på dit netværk. Derfor er der nogle ting, du bør vide, når du tager en internet speed test, som er 1.000 Mbit.
Bruge et Netværkskort, der kan håndtere høje hastigheder (det skal understøtte 1.000 Mbit)
Minimum 8 GB RAM på din computer
Du skal anvende et 64-bit-styresystem, der kan udnytte mere RAM end et 32-bit-styresystem kan, på Mac eller PC
Opdatere dit styresystem og rense det for gamle filer og historik
Hvis du har en Switch, skal du også sørge for, at denne kan trække en hastighed op til 1.000 Mbit
Dit kabel (LAN-kabel/Internetkabel) skal understøtte mere end 100 Mbit, hvilket standard kabler nødvendigvis ikke gør. Står der på dit kabel CAT 5, kan det køre 100 Mbit. Står der derimod CAT 5e (eller et højere tal), kan det det køre op til 1.000 Mbit
For at give det mest nøjagtige billede af hastigheden, når der testes ved høje hastigheder,
henviser vi til Ookla Speedtest.net appen. Den har den fordel, at du undgår, at din browser og antivirus/firewall påvirker hastighedstesten. Gå til appen Speedtest.net her, og vælg den version af appen, der passer til din computer.
Kan jeg tjekke hastigheden på mobilnetværket?
Med vores internet speedtest kan du også foretage en måling på det mobilenetværk.
Bemærk:
Der er forskellige faktorer, som kan påvirke resultatet af testen, så du kan få målt en lavere hastighed end forventet.
Baggrunds programmer og apps
Aktive programmer og apps, på din enhed har også en påvirkning af din hastighedstest. Luk alle programmer og apps, du kan have kørende i baggrunden, når du tester forbindelsen.Afstand til nærmeste maste
Afstanden til den nærmeste mobilmast og din placering har en afgørende rolle for, hvor høj en hastighed du har.Mange personer på samme mobilmaste
Du kan opleve svingende resultater af din hastighedstest, hvis antallet af personer, som er koblet op på samme mobilmaste som dig er høj.
Læs mere om hastighedstest
Forstå din måling (download og upload)
Når du foretager en hastighedstest, bliver dit internet målt i down- og upload. (De to cirkler, som fremgår, når man klikker på "Start testen").
Cirklen til højre vil vise din download, og cirklen til venstre vil vise din upload.
Hvad betyder download og upload?
Download er den ene måleenhed og som de fleste tillægger den største betydning. Den beskriver, hvor hurtigt du kan hente en fil ned på din computer. Det kan fx være streaming, nedhentning af forskellige filtyper eller spille computerspil online. Download bestemmer også, hvor mange der kan være på internettet ad gangen, imens at streaming og nedhentning af filer gøres på samme tid. Jo højere download, jo flere kan der være på.
Den anden måleenhed er upload. Upload beskriver, hvor hurtigt du kan lægge noget indhold op på internettet. Hvis du fx har en pdf-fil, som skal sendes til kollegerne, billeder der skal lægges op på Facebook eller en video, som skal uploades på et forum eller Youtube. Uploader du meget til dagligt, som fx større filer eller videoer, skal du sørge for at din upload er høj.
Efter at du har målt hastighed af dit internet, kan du bedre vurdere, om down- og upload opnår dine behov.
Hvor meget hastighed har du brug for?
En hastighed op til 100 Mbit
En forbindelse mellem 50 og 100 Mbit vil I have nok til de fleste daglige gøremål. I vil nemt kunne surfe rundt på internettet, skrive og sende e-mails m.m. I vil kunne sidde 3-5 ad gangen og benytte internettet. Hvis alle 5 personer skal bruge internettet på større opgaver fx downloade og uploade filer, skal I begrænse jer, hvis I vil have en flydende oplevelse af internettet.
En hastighed op til 500 Mbit
Med en forbindelse på 500 Mbit, kan I have flere på internettet ad gangen. I vil kunne surfe, høre musik, streame, downloade og uploade uden forsinkelser. Denne hastighed er for jer, som har et mellemstort internetforbrug.
En hastighed op til 1.000 Mbit
Med en hastighed op til 1.000 Mbit får I en forbindelse i topklasse, som kan trække mange opgaver på én gang. I kan være flere på internettet ad gangen, imens der bliver udført krævende opgaver fx at uploade store filer, ændring af større grafisk arbejde, downloade, lytte til musik, det hele på samme tid. Sådan en forbindelse vil typisk køre gennem vores fibernet. I skal vælge denne hastighed, hvis I har et stort internetforbrug.
Hvad kan du bruge en hastighedstest til?
En hastighedstest giver dig et indblik i, hvor hurtigt dit internet kører, når du fx aktivt enten downloader eller uploader diverse filer. Du vil få oplyst, hvor meget i download og upload dit internet har. Ud fra målingen, kan du få en fornemmelse, om hastigheden imødekommer dine behov. Derfor vil vi anbefale at teste dit internet - skal du have mere eller mindre?
Hvad er den mest optimale måde, når man skal udføre en hastighedstest?
Vores speedtest kan måle og give et resultat af en wi-fi test (trådløse netværk), men det er vigtigt, at du foretager målingen via en kablet forbindelse. På den måde er du sikker på, at få et retvisende resultat af målingen. Der er mange ting, som kan påvirke wi-fi. Oplever du problemer med hakkende internet på wi-fi, så få hjælp her.
Det er også en god idé at slå alle andre apparater fra, som bruger internettet fx en robotstøvsuger, tablets eller højtalere. Har du en privatcomputer, anbefaler vi stærkt at foretage hastighedstesten på denne fremfor fx en arbejdscomputer – så er du sikker på, at hastighedstesten ikke bliver begrænset af nogle bagved liggende programmer eller kører på en VPN-forbindelse.
Hvad er ping (ms)?
Ping er et begreb, der beskriver et signal, som rejser fra A til B. Ping bruges, når der måles hastighed mellem bruger og server. Når du fx spiller et computerspil online, er du forbundet til en server. Her vil du ofte kunne se, hvad din ping er. Den er målt i millisekunder (ms). Alt under 30 ms er acceptabelt.