Opsæt AD-integration

Senest opdateret: 19. Feb 2024

Til dig der er telefoniansvarlig i jeres virksomhed og har adgang til jeres Selvbetjening og Azure-portalen. Dette er den "offline" metode, når du ønsker at integrere Azure.




1. Indtast jeres onmicrosoft.com-domænenavn og Tenant ID for jeres tenant
2. Gå til https://portal.azure.com og log på med en administratorbruger

Jeres onmicrosoft.com-domænenavn finder du under Azure Active Directory > Custom domain names. Det kunne fx hedde som i nedenstående eksempel: testandapproval.onmicrosoft.com.
Hvis I har flere domæner, der ender på onmicrosoft.com, skal vi bede jer om at angive dét, I oprettede først.

Kender I ikke det, så kontakt venligst jeres TDC Erhverv kundeteam.

Billede af Azure Active Directory hvor du finder Custom domain names.

Tenant ID (også kaldet Directory ID) finder du under Azure Active Directory -> Properties -> Tenant ID.

3. Indtast i jeres Selvbetjening

Når du har fat i begge, kan du indtaste dem i jeres selvbetjening og vælge Næste.

Her kan du se hvor du tilføjer Ad azure i Selvbetjening Erhverv
4. Opret en Azure app i jeres tenant

4.1 Log ind på https://portal.azure.com
Log ind med en admin-konto og gå til App registrations ved at søge den frem i søgefeltet øverst.
- Klik herefter på New registration.
- Under Supported account types vælg Accounts in this organizational directory only.
- Lad Redirect URI være blank.
- Vælg og indtast et navn.
Det ser nogenlunde ud som her:

Opret en Azure app i jeres tenant. billede 1


4.2 Klik på Register
App'en er nu registreret/oprettet.

4.3 Gem Application
Gem Application (client) ID, den får du brug for senere.

Opret en Azure app i jeres tenant. billede 2
5. Sæt korrekte tilladelser

Under App registrations vælger du din nye app.
Gå til menupunktet API permissions og klik herefter på tilladelseskategorien Microsoft Graph.

Billedet viser hvor du i Microsoft Azure laver App registrations
Billedet viser hvor du laver API permissions i Microsoft Graph

Tilføj herefter de følgende fire Application permissions:

  • Directory.Read.All

  • Reports.Read.All

  • User.Export.All

  • User.Read.All

Du vælger den korrekte permission-kategori øverst, søger efter ”permission name” og sætter flueben ved den. Færdiggør ved at klikke på Update permissions.

Dit browservindue burde nu se nogenlunde sådan her ud:

Billedet viser hvor du laver API permissions i Microsoft Azure

Visse tilladelser har måske Not been granted ud for sig. Dette er helt normalt. Over listen er der en knap med teksten Grant admin consent for <O365 Tenant Navn>.
Klik på den for at aktivere tilladelserne.

Hvis den nuværende bruger ikke har directory role Privileged role admin, så er knappen måske ikke trykbar. I så fald bliver du nødt til at logge på en med admin-konto, som har denne rolle. Ellers vil du ikke kunne aktivere tilladelserne.

6. Opret en secret

For at åbne din Graph App overfor API-kald har vi herefter brug for at generere en secret til den. Med din app stadig valgt, går du ind i menupunktet Certificates & secrets og klikker på New client secret som vist her:

Billedet viser hvor du finder new client secret i Microsoft Azure
7. Tilføj en beskrivelse og vælg en udløbsdato

Vi fraråder på det kraftigste at skabe en secret, der ikke udløber.

8. Klik på Add

Nu har du oprettet en secret.

9. Kopier denne secret value ved at klikke på -ikonet

Når du forlader denne side, vil du aldrig kunne se secret’en igen. Noter dig også udløbsdatoen, du får brug for den til næste trin.

Billedet viser hvor man i Microsoft Azure finder "Value"
10. Udfyld informationerne i trin 2 af opstarts-wizard’en, ved at klikke på Fortsæt
Billedet hvis hvor man opretter en Azure app i Selvbetjening Erhverv



Angiv e-mailadresse til modtagelse af scripts

For at færdiggøre aktiveringen af Teams telefoni, skal der køres et script i jeres miljø. Angiv den e-mailadresse der skal modtage mail når script er klar.

  1. Angiv e-mailadresse

  2. Vælg Send

  3. Indtast den engangskode der sendes til den angivne e-mailadresse

Billedet viser hvor du skal angive e-mail adresse i selvbetjening ved aktivering af Microsoft Azure



Tildel Teams Telefoni til jeres AD-Grupper

Det er nu muligt at vælge op til 5 AD-grupper, hvor medlemmerne skal tildeles Teams-telefoni. For nogen kan det være en god ide at oprette en ny gruppe udelukkende med de medarbejdere, der skal have Teams Telefoni.




Opret forbindelse

Når forbindelsen er oprettet, vises et overblik over AD integrationen, og man kan gå i gang med at tildele Teams Telefoni.

Billedet viser hvor du laver Microsoft Azure AD integration med Selvbetjeningen