Aktivér Dubber i Selvbetjening

Senest opdateret: 1. Aug 2023

Info: Vi har skiftet til ny leverandør af Call Recording. Den nye løsning hedder Dubber Teams.

Jeres samtaler optages på samme måde som før, og lagres nu i 30 dage.

Brugere som skal kunne aflytte deres optagelser, skal aktiveres manuelt af administrator. Herefter modtager de enkelte brugere et login til den nye platform.

Det vil være muligt at aktivere brugerne fra mandag d. 5. juni 2023.



Hvad skal du gøre?

Er du administrator, skal du logge dig ind på selvbetjening.tdc.dk og klikke på Telefoniløsning.

Se nedenstående guide:



Bemærk: Ændringer i Selvbetjening foretaget fra d. 29. maj 2023 vil ikke komme med over i den nye løsning. Dette gælder kun ændringer i forhold til optagefunktionen. Øvrig funktionalitet i Selvbetjening påvirkes ikke.

Sådan aktivér du Dubber til en bruger i Selvbetjening

Gå direkte til brugeroversigten i Selvbetjening her

For at aktivér en bruger skal du gennem 4 trin.

Klik på "Brugeroversigt" i menupunktet til venstre. Find og vælg den bruger, som du ønsker at aktivere Call Recording (Dubber) på ved at klikke på blyanten til højre.


Billedet viser brugeroversigt i Selvbetjening - TDC Erhverv.

På oversigten over den enkelte bruger fremgår sektionen ”Optag samtaler”, hvis brugeren har adgang til at optage samtaler inkluderet i sit abonnement. Klik herefter på "Rediger".


Billedet viser, hvor du optager samtaler sektionen i Selvbetjening - TDC Erhverv.



Produktet er ikke aktivt før det aktiveres.

Klik på "Aktivér" så knappen bliver blå. Tryk derefter på "Gem" nede i højre hjørne.

Husk på, at du kan ændre indstillinger for hvornår samtalerne optages under Aktiveringsknappen.


Billedet viser hvor man kan aktivere og optage samtaler i Selvbetjening - TDC Erhverv.

Når aktivering er udført, vil brugeren modtage en bekræftelses e-mail fra Dubber, som de skal bekræfte via et link.

Eksempel på bekræftelsesmailen


Billedet viser bekræftelsesmailen fra Dubber - TDC Erhverv.

Har du gennemgået overstående, kan brugernes opkald tilgås via dubber.net.

Opkald lagret inden skiftet til Dubber vil i en begrænset periode stadig være tilgængeligt på den gamle Call Recording løsning.

Brugerne vil fortsat have adgang til at styre optagelse af deres samtaler via vores Assist app, som de har i dag.

Brugervejledning til Dubber

Dubber har deres egen brugervejledning, som indeholder oplysninger om Dubber Web Platforms forskellige muligheder og funktioner. Vil du specifikt vide, hvordan man fx downloader optagelser gennem Dubber.net platformen findes det på side 27.

Guiden er letforståelig med beskrivelser og billeder. PDF-filen består af 29 sider. Hent guiden her.




Min e-mail adresse er ikke valid?

Hvis e-mail adressen, som forslås af Selvbetjening ikke er valid, kan denne ændres under Brugeroplysninger i menupunktet til venstre.

  1. Klik først på "Brugere", og derefter på "Brugeroplysninger".

  2. Find og vælg den bruger ved at klikke på blyanten til højre.

  3. Den første sektion du vil se er Brugeroplysninger.

  4. Klik igen på "blyanten" ud fra brugeroplysninger oppe i højre hjørne.

  5. Indtast derefter ny e-mail adresse, og klik på "OK" for at gemme.