Nogle virksomheder ønsker øget sikkerhed på login til Selvbetjening, så vi har lavet en mulighed for at tilvælge 2-faktor login.
2-faktor login betyder, at du som bruger udover dit almindelige login til Selvbetjening også skal godkende via PingID appen på din mobiltelefon for at få adgang til Selvbetjening.
Kom i gang med 2-faktor login
Når du logger på Selvbetjening første gang efter, at 2-faktor login er blevet aktiveret for din virksomhed, skal du knytte dit login til Selvbetjening til PingID appen på din telefon.
Log på Selvbetjening.
Du får vist en Tilknyt dit login til PingID side.
Klik "Start".
Download PingID appen på din mobiltelefon (find den hvor du plejer at hente apps).
Åbn appen og scan QR-koden, du får vist på skærmen.
Følg vejledning i PingID appen og på skærmen.
Du er nu logget på Selvbetjening.
Jeg har ikke min mobil ved hånden
Når først dit login Selvbetjening er knyttet til PingID appen på din telefon, skal du bruge PingID appen til at godkende, hver gang du logger ind.
Har du glemt mobiltelefonen derhjemme, eller er den lige løbet tør for strøm, er der heldigvis et alternativ.
Log på Selvbetjening.
Vælg "Forgot your device?".
Tjek, at du har adgang til den viste mailadresse.
Vælg "Next", og du vil modtage en e-mail med en engangskode.
Indtast engangskoden fra e-mail.
Vælg "Sign on".
Du bliver nu logget på Selvbetjening.

Jeg har fået ny mobil
Når du får en ny mobiltelefon skal knytningen mellem dit Selvbetjening login og PingID appen overføres til den nye mobil telefon.
Download PingID appen på den nye mobiltelefon.
Åbn PingID appen på den gamle mobil telefon.
Vælg "tandhjulet" i øverste højre hjørne.
Vælg "Change device".
Vælg "Yes", og du får nu vist en QR kode.
Scan QR koden med den nye mobiltelefon.
Du kan nu bruge den nye mobiltelefon til at logge på Selvbetjening.
Hvis du ikke længere har adgang til den gamle mobiltelefon, kan du fjerne den gamle mobiltelefon og tilføje den nye via ’Settings’ .
Log på Selvbetjening.
Vælg "Settings".
Klik på "pilen" ud for den gamle mobil telefon.
Klik "continue" på popup.
Vælg "Forgot your device".
Tjek, at du har adgang til den viste mailadresse.
Vælg "Next", og du modtager en e-mail med en engangskode.
Indtast engangskode fra e-mailen.
Vælg "Sign on".
Klik på "Skraldespand ikonet" for at slette den gamle mobil telefon.
Klik på "Add" under "My Devices".
Tilføj den nye mobil telefon ved at scanne QR koden.
Du kan nu bruge den nye mobiltelefon til at logge på Selvbetjening.
