Her kan du se, hvordan du opsætter din Zyxel 5G MIFI router, så du kan bruge internettet på fx din computer eller mobil.
Før du går i gang
Inden du installerer din router, skal du tjekke, hvornår dit mobile bredbåndsabonnement træder i kraft. Dette vil du kunne se på din ordrebekræftelse. Installerer du din router inden, at dit abonnement er trådt i kraft, vil du opleve fejl under installationen og ikke kunne få forbindelse til internettet.
Guide til installation af Zyxel 5G MIFI
Løft låget af routeren, og fjern batteriet
Indsæt dit simkort i simkortåbningen
Notér dig netværksnavnet (SSID) og koden (WiFi Key). Begge dele står dér, hvor batteriet har siddet
Sæt batteriet på plads og sæt låget på igen
Hold power-knappen inde, indstil skærmen på routeren tændes
Tjek, at routeren har mobilsignal. Det kan du se på søjlerne øverst på skærmen, ligesom på din mobil telefon
Nu er din router klar - så mangler du kun at oprette forbindelse til internettet.
Sådan kommer du på internettet
Nu skal du have fat i den enhed, du vil gå på nettet fra. Fx din pc eller tablet.
Åbn listen over wi-fi netværk i nærheden. Er du på en pc, åbner du listen ved at klikke på netværksikonet nederst på siden
Vælg det netværksnavn, der stod på routeren (SSID)
Tast den kode, du også fandt på routeren (WiFi Key)
Nu har du oprettet forbindelse og kan gå på internettet.
Tip: Du kan også vælge at forbinde din router og din pc eller tablet via det kabel, du får med til routeren. Så kan du springe de trin over.