Skift pinkode til simkort

Senest opdateret: 3. Maj 2024


Du kan altid ændre pinkoden til dit simkort, til en kode, som du nemmere kan huske.
Se nedenfor, hvordan du kan ændre pinkoden.




Sådan ændrer du din pinkode til simkort

Vælg fanen efter din enhedstype.

  1. Vælg Indstillinger.

  2. Vælg Mobilnetværk.

  3. Vælg PIN-kode til SIM.

  4. Vælg Skift PIN-kode.

  5. Indtast den nuværende pinkode og klik på OK i øverste højre hjørne.

  6. Indtast den pinkode du ønsker og klik på OK.

  7. Indtast den nye pinkode igen og klik på OK.

  1. Vælg Indstillinger.

  2. Vælg Biometriske data og sikkerhed.

  3. Vælg Andre sikkerhedsindstillinger.

  4. Vælg Konfigurer SIM-kortlås.

  5. Vælg SIM1 eller SIM2 – som standard bruger du SIM1.

  6. Vælg Skift PIN til SIM-kort.

  7. Indtast din nuværende pinkode og klik på OK.

  8. Indtast din nye pinkode og klik på OK.

  9. Indtast den nye kode igen og afslut med OK.

  1. Vælg Indstillinger.

  2. Vælg Sikkerhed og privatliv.

  3. Vælg Yderligere indstillinger.

  4. Vælg Krypetring og legimitationsoplysninger.

  5. Vælg SIM1/SIM2 lås.

  6. Vælg om du skal bruge SIM1 eller SIM2 – som standard bruger du SIM1.

  7. Klik på Skift PIN-kode til SIM-kort.

  8. Indtast din nuværende pinkode og klik på OK.

  9. Indtast din nye pinkode og klik på OK.

  10. Indtast den nye kode igen og afslut med OK.

  1. Vælg Indstillinger.

  2. Vælg Sikkerhed og skærmlås.

  3. Vælg SIM-kortlås.

  4. Vælg SIM1 eller SIM2 – som standard bruger du SIM1.

  5. Vælg Skift pinkode til SIM-kort.

  6. Indtast din nuværende pinkode og klik på OK.

  7. Indtast din nye pinkode og klik på OK.

  8. Indtast den nye kode igen og afslut med OK.

Kan du ikke huske din pin- eller pukkode?




Hvad er en pinkode?

En pinkode til et simkort er en kort numerisk kode, normalt bestående af 4 cifre. Denne kode bruges til at beskytte dit simkort, som er den lille chip i din mobiltelefon, der giver dig adgang til mobilnetværket og lader dig foretage opkald, sende beskeder og bruge mobildata.

Når du tænder din mobiltelefon, eller hvis du indsætter dit simkort i en ny enhed, bliver du normalt bedt om at indtaste din pinkode til simkortet. Formålet med denne kode er at forhindre uautoriseret adgang til dit mobilabonnement og dine personlige oplysninger, hvis din telefon bliver stjålet eller mistet.




Beskyt din pinkode

Det er vigtigt at holde din pinkode til simkort hemmelig og ikke dele den med andre, da det hjælper med at beskytte dit telefonnummer og forhindre, at uvedkommende bruger dit simkort til at foretage opkald eller få adgang til dine beskeder og data.

Hvis du indtaster en forkert pinkode flere gange i træk, kan simkortet blive låst, og du skal bruge en pukkode (Personal Unblocking Key) for at låse det op igen.

Kontakt

Vi er her for at hjælpe

Derfor er du også mere end velkommen til at ringe eller skrive direkte til os,
så vil vi hjælpe dig godt på vej.

Kontakt os

Figur af mand og kvinde med høretelefoner - Kontakt os