Opsæt port forward til KAON 3420

Senest opdateret: 24. Jan 2024

Bemærk: Vi gør opmærksom på, at vi ikke har telefonisk eller skriftlig support på port forwarding. Vi har derfor lavet denne guide til at hjælpe dig i mål med opsætningen.

Før du går i gang

  1. Sørg for, at du har alle informationer klar til de porte, der skal omdirigeres til og fra. Informationerne afhænger af dit formål, men kan typisk findes med en internetsøgning.

  2. Sørg for, at den enhed, du vil omdirigere til, har en fast intern ip-adresse.

Er du i tvivl om, hvilke porte der skal bruges til opsætningen eller, hvilken fast intern ip-adresse din enhed har, kan du kontakte producenten af den enhed opsætningen laves til.

F.eks.: hvis det drejer sig om en printer, kamera/overvågningssystem, alarmer mv., kontakt da producenten for detaljerne til opsætningen.



Opsæt port forwarding på din KAON 3420

  1. Skriv 192.168.1.1. i adressefeltet i din browser og tryk Enter.

    Billede viser IP-adresse man skal bruge for at tilgå sin router fra TDC Erhverv

  2. Skriv admin i feltet Brugernavn, dit Admin password i feltet Adgangskode og log ind. Dit Admin password står på din router.

    Billedet viser loginskærmen til din HGW5 fra TDC Erhverv

  3. Tryk på pilen til højre indtil, du kan vælge Netværk.

    Billedet viser hvor du vælger Netværk i din router fra TDC Erhverv

  4. Vælg DHCP i menuen, og scroll ned til Statiske DHCP leases.

    Billede viser hvor du finder DHCP knappen i din HGW5 router

    A. Vælg den enhed, du vil opsætte en fast intern IP-adresse for.
    B. Skriv en fast intern IP-adresse i feltet under Statiske DHCP leases.
    C. Skriv MAC-adressen på din router.
    D. Tryk på Tilføj.

  5. Vælg Portomdirigering i menuen, og udfyld felterne i vinduet.

    Billedet viser hvor du laver portomdirigering på din HGW5 router

    A. Skriv et navn for din port forward.
    B. Skriv det interne portnummer, du gerne vil åbne.
    C. Skriv det eksterne portnummer, du gerne vil åbne.
    D. Vælg TCP eller UDP. Skal det gælde for begge typer, vælger du TCP/UDP.
    E. Vælg din faste interne IP-adresse.

  6. Tryk på Ny regel for at gemme din port forward.

Der er nu åbnet for trafik gennem den port, du har valgt.