Opsæt port forward til Homebox (hvid)

Senest opdateret: 24. Jan 2024

Bemærk: Vi gør opmærksom på, at vi ikke har telefonisk eller skriftlig support på port forwarding. Vi har derfor lavet denne guide til at hjælpe dig i mål med opsætningen.

Før du går i gang

  1. Sørg for, at du har alle informationer klar til de porte, der skal omdirigeres til og fra. Informationerne afhænger af dit formål, men kan typisk findes med en internetsøgning.

  2. Sørg for, at den enhed, du vil omdirigere til, har en fast intern ip-adresse.

Er du i tvivl om, hvilke porte der skal bruges til opsætningen eller, hvilken fast intern ip-adresse din enhed har, kan du kontakte producenten af den enhed opsætningen laves til.

F.eks.: hvis det drejer sig om en printer, kamera/overvågningssystem, alarmer mv., kontakt da producenten for detaljerne til opsætningen.




Opsæt port forwarding på din Homebox

  1. Skriv 192.168.1.1. i adressefeltet i din browser og tryk Enter.

    Billede viser IP-adresse man skal bruge for at tilgå sin router fra TDC Erhverv

  2. Skriv admin i feltet Brugernavn, dit Admin password i feltet Adgangskode og tryk på login. Dit Admin password står på din router.

    Billedet viser hvordan du logger ind i din homebox

  3. Tryk på tandhjulet ved Adgangskontrol.

    Billede viser hvor du finder adgangskontrol i din router

  4. Vælg Omdirigering af port i menuen og udfyld felterne.

    Billedet viser hvor du omdirigerer en port i din homebox fra TDC Erhverv

    A. I Standardtjenestenavn skriver du et navn for din port forward.
    B. I Tjeneste vælger du Andet.
    C. I Ekstern host skriver du *.
    D. I Intern host skriver du din faste interne IP-adresse.
    E. I Protokol vælger du TCP eller UDP. Skal det gælde for begge typer, vælger du TCP/UDP.
    F. I Ekstern port og Intern port skriver du den port, du gerne vil åbne.

  5. Tryk på Tilføj.


Der er nu åbnet for trafik gennem den port, du har valgt.