Hvor finder jeg min wi-fi kode?

Senest opdateret: 5. Sep 2023

Når du modtager din router, vil den som standard være indstillet med et wi-fi navn og en wi-fi kode. Du finder oplysningerne på bagsiden eller i bunden af din router, alt efter, hvilken model du har.

Billedet viser bagsiden af WIFI router og oplysningerne dertil

Sådan finder du det:

  1. Kig bag på eller i bunden af din router.

  2. Find det hvide klistermærke.

  3. Her vil dine standardindstillinger for wi-fi fremgå.

  4. Netværksnavn/wi-fi-navn = dit wi-fi navn
    Netværksnøgle/wi-fi-kode = din wi-fi adgangskode.

  5. Indtast de oplysninger, som fremgår på klistermærket, på den enhed du vil forbinde til netværket.




Virker standardindstillinger ikke?

Hvis du oplever, at standardindstillingerne ikke virker, når du prøver at logge på dit wi-fi, kan der være en fejl i indtastningen eller i oplysningerne.

Nulstil din router

Nulstiller du din router, vil du kunne sikre dig, at navnet og koden til dit wi-fi, er standardindstillingerne.

Sådan nulstiller du:

  1. Tryk en smal genstand, som fx en kuglepen ind mod nulstil-knappen i ca. 15 sekunder.
    Der står som regel “reset” ved siden af denne lille knap.

  2. Alle lamper vil gå ud imens knappen trykkes ind. Routeren/modemmet vil nu nulstille.

  3. Nulstillingen er færdig, når routeren/modemmet lyser konstant i lamperne.


Har overstående trin ikke løst problemet, kan du fejlmelde din internetforbindelse til os.

Fejlmeld din internetforbindelse her.