Installation af internet med tekniker

Senest opdateret: 15. Jul 2025


Ønsker du at få besøg af en installationstekniker, der installerer dit internet for dig, kan du læse mere på siden her.




Godt I Gang-installation

Bemærk: Nedenstående gælder ikke TDC Erhverv Fiber Plus:

Ved Godt I Gang installation bliver kobber, coax eller fiberforbindelsen installeret af en tekniker fra TDC Net. Teknikeren tilslutter det medbragte udstyr (HomeBox eller Business Router), samtidig testes den trådløse forbindelse mellem vores router og teknikerens enhed.

Godt i Gang på kobber, coax og fiber dækker følgende ydelser:
  • Etablering/oprettelse af 1. stik på kobber og coax:
    Stik opsættes indvendigt og i nærhed af kabelafslutning. På coax kan der være fordelinger og udstyr på fx loft, som fortsat kan være afslutningspunkt.

  • Op til 15 m standardkabling fra kabelafslutning til udstyret.

  • Tilslutning af udstyret, som tilhører ordren.

  • Opsætning af trådløs wi-fi på ét device og mindst virkende i samme rum som router, og en kort gennemgang af wi-fi dækningen på lokaliteten*.

  • Test af hastighed.

  • Ved Redundans Mobil isættes simkortet af tekniker og det kontrolleres at funktioner virker.

  • Evt ekstra kabling er tilkøb og dermed ikke inkl. som standard.

*Hvis wi-fi gennemgang viser, at dækningen er dårlig, kan nykabling, wi-fi boosters o.l. udføres efter aftale og mod betaling.




Du skal have følgende klar, når teknikeren kommer

  • Der skal være en myndig person på adressen. Det kan være nødvendigt at bore huller i væggen og der skal i så fald være en på adressen, der kan godkende dette.

  • Der kan ikke efterlades en nøgle til teknikeren.




Hvornår kommer installationsteknikeren?

I din ordrebekræftelse kan du se, hvornår installationsteknikeren planlægger at komme. Hvis datoen ikke passer, kan du kontakte os for at aftale en ny. Vi kan ikke give et præcist tidspunkt for ankomsten, da teknikerens arbejdsdag kan variere, og der kan opstå akutte problemer. Derfor angiver vi tidsintervaller i stedet.

Teknikeren ringer 30 minutter før ankomst. Hvis du ikke svarer, kommer han alligevel og banker på. Er der ingen hjemme, efterlader han en regning for et forgæves besøg og går videre til næste opgave.




Gør Det Selv-installation


Ved en Gør Det Selv-installation sender vi det nødvendige udstyr med posten nogle dage før den aftalte installationsdag. Du behøver ikke være hjemme på dagen. Vi informerer dig via sms, når dit produkt er klar til brug.

Kontakt

Vi er her for at hjælpe

Derfor er du også mere end velkommen til at chatte eller ringe direkte til os,
så vil vi hjælpe dig godt på vej.

Kontakt os

Figur af mand og kvinde med headset - Kontakt os