Hvad er kompensationsbeløb?
Kompensationsbeløbet er til dækning af de inddrivelsesomkostninger, TDC har i tilfælde af forsinket betaling. Nærmere beskrivelse af kompensationsbeløbet fremgår af rentelovens § 9 a, stk. 3, som trådte i kraft den 1. marts 2013.
Hvad omfatter posten ”Diverse” på min faktura?
Diverse omfatter bl.a. gebyr for papirregning, rykkergebyr og genåbningsgebyr.
Hvad omfatter posten ”Indholdstakserede tjenester” på min faktura?
Nogle sms- og mms-tjenester kræver betaling. Det kan fx være, hvis du har doneret penge via mobilen, stemt i konkurrencer eller købt et produkt til mobilen.
Hvad er ”Installationsadresse”?
Installationsadressen er den adresse, dit produkt er installeret på. Installationsadressen fremgår af fakturaen under specifikationen for det enkelte nummer.
Hvad dækker posten ”KODA & Copydan”?
KODA og Copy-dan dækker udgifter, som betales til kunstnere og rettighedshavere. Afgifterne er momsfrie og står derfor separat på fakturaen.