Vi har samlet svar på nogle af de typiske spørgsmål til TDC fakturaer.
Vi opkræver dig kvartalsvis, og det vil sige, at du betaler for 3 måneder ad gangen. (Der er ganske få undtagelser afhængig af produkt.)
Vi opkræver altid for abonnementer frem i tiden, hvorimod vi afregner for dit forbrug bagud. Det betyder, at du vil opleve at skulle betale for dit abonnement 3 måneder frem i tiden.
Du kan slippe for at betale fakturagebyret på 49 kr. eksklusive moms, hvis du tilmelder dig Elektronisk faktura. Kontakt vores kundeservice.
Kan jeg påføre en bemærkning på vores abonnementer, så jeg kan se på min faktura, hvad vi bruger nummeret til?
Ja, på Medarbejdersiden og Kontonummersiden på Selvbetjeningen kan du selv påføre eller ændre ”faktura bemærkninger” og ”faktura vedrørende” (fx afdeling).
Er din første faktura større end forventet?
Du modtager din første faktura, hvor vi opkræver dig for et eventuelt oprettelsesgebyr og for resten af fakturaperioden (kvartal eller måned), ca. 5 dage efter abonnementet er oprettet.
Et eksempel:
Køber du et abonnement midt i februar, udsteder vi en faktura (#1) for resten af vores fakturaperiode – fra d. 15/02 - d. 31/03, samt næste kvartal d. 01/04 – d. 30/06. Da perioden er længere end et kvartal, vil beløbet være højere end forventet. Efterfølgende vil den næste faktura (#2) du modtager, være for perioden d. 01/07 - d. 30/09. Her vil beløbet være som forventet.
Firmaet har ændret CVR-nummer og/eller navn siden modtagelse af seneste faktura. Hvordan får jeg det rettet?
Vi kalder det ”ejerskifte”. Du kan ændre stamdata her.
Har du modtaget en rykkerskrivelse?
Har du modtaget en rykkerskrivelse, men ingen faktura, kan du altid gå i Selvbetjening Erhverv og genfinde virksomhedens fakturaer.
Oplever du, at rykkerskrivelsen er på et andet beløb end på din faktura, kan der være flere årsager:
Fakturaens beløb er blevet betalt eksklusive moms
En kreditnota er blevet modregnet eller har påvirket beløbet på en anden måde
Du kan altid følge med i alle kontobevægelser, herunder indbetalinger af fakturaer og kreditnotaer i Selvbetjeningen.
Hvornår bliver mit abonnement genåbnet efter restance/manglende betaling?
Du kan få genåbnet dit abonnement ved at betale den regning, der er blevet rykket for. Når først du har betalt og betalingen er modtaget hos TDC, vil der ske en automatisk genåbning. Du kan betale med kort her.
Bemærk: ved betaling via netbank vil TDC først modtage din indbetaling i løbet af 3-5 bankdage.