Få hjælp til TDC Medarbejderkoncepter

Senest opdateret: 24. Nov 2022

For at kunne bestille produkter via TDC Medarbejderkoncepter kræver det, at din arbejdsgiver har indgået aftale med TDC om en bruttolønsordning. Bestillingen foregår via en særlig oprettet hjemmeside, som TDC stiller til rådighed. Denne hjemmeside er unik for jeres virksomhed.

Din arbejdsgiver giver TDC en liste over medarbejdere, der skal have adgang til bestilling. Til disse medarbejdere sender TDC en velkomstmail med internetadressen på den særligt oprettede hjemmeside, hvor I i virksomheden kan bestille TDC Medarbejderkoncepter. I velkomstsmailen står der også et personligt brugernavn og adgangskode, som sikrer, at kun du kan bestille på egne vegne.

Hardware som f.eks. iPad, mobiltelefon etc. leveres uafhængigt af det/de bestilte abonnement(er), og det leveres så tæt på bruttolønsrundens startdato som muligt. Hvis du har behov for at ændre installationsdatoen for det bestilte bredbånd og/eller TV, kan du kontakte Kundeservice.

For TDC Medarbejderbredbånd, TDC Medarbejdertelefoni og TDC Medarbejdermobil er bindingsperioden typisk 6 måneder, men det er den konkrete aftale med din virksomhed, der afgør hvilken bindingsperiode, der gælder. Og dette vil altid fremgå af bestillingssiden.

TDC Medarbejderkoncepter og skatteregler

Den 1. januar 2012 blev multimedieskatten afløst af beskatning af fri telefon. Internet og computer, der alene er stillet til rådighed for privat brug, bliver også beskattet. Det betyder, at du som medarbejder skal betale skat af 2.500 kr. om året.

Læs mere om beskatning af fri telefon, computer og internet.

Hvis du får nyt job

Da der er tale om personalegoder via din arbejdsgiver, er det virksomheden der juridisk set ejer produkterne. Hvis du fratræder din stilling, vil det i visse tilfælde være muligt at gentegne dem hos en ny arbejdsgiver, men som privatperson gælder de ikke længere. Du vil da få tilbudt at overtage produktet som almindeligt TDC abonnement uden skattefordele, eller at opsige aftalen.

Hvis du har købt hardware som mobiltelefon, iPad eller andet vil du blive tilbudt at frikøbe dette til gældende markedsværdi eller alternativt returnere det.