Svindel via e-mail og sms/mms bliver desværre mere og mere almindelig. Som regel er målet at få dig til at ringe tilbage til et overtakseret nummer eller at skaffe dine personlige oplysninger.
Det er ikke farligt at modtage sådan en e-mail eller sms/mms, så længe at du ikke klikker på links, besvare beskeden eller installere programmer/applikationer efter beskedens anvisninger.
Få også gode råd om identitetstyveri på borger.dk
Vi som teleudbyder har svært ved at gøre noget i enkelte tilfælde. Vi søger dog for at vores leverandør får besked om, at der er denne udfordring, så det bliver stoppet hurtigst muligt.
Tjek linket
Hvis det er e-mail, så prøv at holde din mus over links i mailen, og tjek hvor de fører dig hen. De fleste lovlige sider har en relativt kort adresse - typisk firmanavnet efterfulgt af .com, .org, .dk eller lignende.
Falske hjemmesider har tit en lang kryptisk adresse.
Selvom linket ser korrekt ud, skal man ikke klikke ind på det, hvis man er mistroisk over for denne e-mail eller sms/mms.
Tjek sproget
Indholdet er ofte oversat via Google Translate, og er derfor ikke ret godt.
Din bank, dit teleselskab eller yndlings online-butik vil formentlig gøre sig mere umage og lave færre stavefejl, når de skriver til dig.
Ofte en tidsfrist
It-kriminelle vil gerne have dig til at skynde dig. Du får en kort tidsfrist, så du skynder dig at klikke på deres link og dermed havner i fælden.
Derfor er der ofte en tidsfrist i fup e-mails og sms/mms’er, så du skal gøre noget indenfor 24-48 timer.
Hvis du har klikket på et link eller har været udsat for identitetstyveri, bør du reagere omgående.
De tekniske betegnelser for svindel via e-mails og sms/mms'er er phishing og smishing.
De dækker begge over, at kriminelle prøver at franarre dig personlige oplysninger.
Svindlere forsøger at franarre fx kreditkort- eller netbankoplysninger.
E-mailen eller sms/mms’en ser ud som om, at den kommer fra en troværdig virksomhed (bank, teleselskab eller en onlinebutik).
Den henviser dig til en hjemmeside, der udgiver sig for at være noget andet, end hvad det reelt er.
Her bliver du bedt om at angive personlige oplysninger, fx et kontonummer eller en adgangskode.
Disse oplysninger udnyttes derefter normalt til identitetstyveri, hvor de kriminelle kan udgive sig for at være dig og dermed bruge dine penge.
E-mailen eller sms/mms’en kan godt komme fra en adresse eller et telefonnummer du kender.
Svindlerne har måder hvorpå de kan udgive sig for at være en anden, end dem de egentlig er.
Du kan blokere kontakten, hvor denne e-mail eller sms/mms kommer fra.
Du skal dog være opmærksom, hvis “afsenderen” er en bekendt. Blokere du denne person, vil han/hun ikke kunne kontakte dig.
Læs mere om blokering på iPhone – klik her
Læs mere om blokering på Android – klik her
Vi har ikke mulighed for at spærre dit nummer. Hvis vi gjorde det, ville du ikke selv kunne bruge din telefon, og du ville ikke kunne modtage opkald.
Vi ved af erfaring, at svindlerne typisk bruger et tilfældigt nummer i 1-2 uger, før de skifter til et andet nummer.
Det kan være voldsomt irriterende i den periode det står på, fordi man modtager mange opkald fra andre, der er blevet ringet op af svindlerne.
Er problemet vedvarende, kan man skifte sit nummer.
Ønsker man at skifte telefonnummer, kan dette gøres via vores Selvbetjening eller kontakt til kundeservice.
Tag eventuelt kontakt til egen it-administrator.