Fup e-mail og sms/mms

Senest opdateret: 26. Okt 2022

Svindel via e-mail og sms/mms bliver desværre mere og mere almindelig. Som regel er målet at få dig til at ringe tilbage til et overtakseret nummer eller at skaffe dine personlige oplysninger.

Det er ikke farligt at modtage sådan en e-mail eller sms/mms, så længe at du ikke klikker på links, besvare beskeden eller installere programmer/applikationer efter beskedens anvisninger. 

Vi som teleudbyder har svært ved at gøre noget i enkelte tilfælde. Vi søger dog for at vores leverandør får besked om, at der er denne udfordring, så det bliver stoppet hurtigst muligt.


5 gode råd 

  • Klik ikke på links, hvis beskeden ser mistroisk ud.

  • Lad være med at videregive følsomme informationer som kreditkortoplysninger, brugernavn eller adgangskode i en e-mail eller sms/mms.

  • Forhold dig kritisk til de e-mails og sms/mms’er, som efterspørger følsomme oplysninger som kreditkortoplysninger, brugernavn eller adgangskode.

  • Hvis du er i tvivl om ægtheden af en e-mail eller sms/mms, så kontakt det 'rigtige' firma. 

  • Slet e-mailen eller sms/mms’en. Beskeden kan ikke være skadelig i sig selv, men for ikke at komme til at klikke på noget, er det bedst at slette den helt. 

Få også gode råd om identitetstyveri på borger.dk 


Bliv klogere på fup e-mails og sms/mms’er

Hvis du har klikket på et link eller har været udsat for identitetstyveri, bør du reagere omgående. 

  • Du skal spærre dine betalingskort, dit NemID/MitID, kontakte din bank for at stoppe overførsler, der muligvis er sat i gang. 

  • Identitetstyveri: Det er først og fremmest vigtigt, at du melder tyveriet til politiet. Kontakt også folkeregisteret i din kommune og bed dem notere tyveriet på dit CPR-nummer. 

  • Udgiver de kriminelle sig for at være en anden virksomhed fx TDC Erhverv, så kontakt denne virksomhed, da de muligvis ikke er klar over dette. 

Læs mere om hvad du gør, hvis du er blevet fuppet 

Tjek linket 

Hvis det er e-mail, så prøv at holde din mus over links i mailen, og tjek hvor de fører dig hen. De fleste lovlige sider har en relativt kort adresse - typisk firmanavnet efterfulgt af .com, .org, .dk eller lignende.  
Falske hjemmesider har tit en lang kryptisk adresse.  
Selvom linket ser korrekt ud, skal man ikke klikke ind på det, hvis man er mistroisk over for denne e-mail eller sms/mms. 

Tjek sproget 

Indholdet er ofte oversat via Google Translate, og er derfor ikke ret godt.  
Din bank, dit teleselskab eller yndlings online-butik vil formentlig gøre sig mere umage og lave færre stavefejl, når de skriver til dig. 

Ofte en tidsfrist 

It-kriminelle vil gerne have dig til at skynde dig. Du får en kort tidsfrist, så du skynder dig at klikke på deres link og dermed havner i fælden.  
Derfor er der ofte en tidsfrist i fup e-mails og sms/mms’er, så du skal gøre noget indenfor 24-48 timer.

De tekniske betegnelser for svindel via e-mails og sms/mms'er er phishing og smishing.
De dækker begge over, at kriminelle prøver at franarre dig personlige oplysninger.

Svindlere forsøger at franarre fx kreditkort- eller netbankoplysninger.
E-mailen eller sms/mms’en ser ud som om, at den kommer fra en troværdig virksomhed (bank, teleselskab eller en onlinebutik). 

Den henviser dig til en hjemmeside, der udgiver sig for at være noget andet, end hvad det reelt er.
Her bliver du bedt om at angive personlige oplysninger, fx et kontonummer eller en adgangskode.
Disse oplysninger udnyttes derefter normalt til identitetstyveri, hvor de kriminelle kan udgive sig for at være dig og dermed bruge dine penge.

E-mailen eller sms/mms’en kan godt komme fra en adresse eller et telefonnummer du kender. 
Svindlerne har måder hvorpå de kan udgive sig for at være en anden, end dem de egentlig er.

Du kan blokere kontakten, hvor denne e-mail eller sms/mms kommer fra.  
Du skal dog være opmærksom, hvis “afsenderen” er en bekendt. Blokere du denne person, vil han/hun ikke kunne kontakte dig.