Sikker backup af data

Uden data går de fleste firmaer i stå. Men backup er ikke bare backup. Det gør en stor forskel, hvor, hvordan og hvor ofte I foretager jeres backup.

Det kan I gøre i dag:

Hvor længe kan I undvære data?

Når data forsvinder eller bliver taget som gidsel i ransomware, står alting stille. Systemerne skal genetableres, og det kan tage tid, hvis der ikke er en frisk backup. Hvor længe kan jeres virksomhed holde til det? Timer, dage, uger? Backup er et kedeligt emne, der hurtigt kan blive brandvarmt.

Start her:

  • Tjek virksomhedens backuprutiner

  • Sker det ofte og sker det sikkert nok?

  • Kan I hurtigt komme i gang igen?

  • Overveje backup til to lokationer

  • Etablér faste rutiner for backup

    Backup af virksomhedens data kan ske internt eller eksternt, til datacenter eller skyen. Det kan ske på harddiske eller på bånd. Under alle omstændigheder er det en god idé at gøre det automatisk, regelmæssigt og ofte – bare det bliver gjort.
  • Husk at teste backup og recovery

    Enhver backup- og recoveryløsning skal testes for at sikre, at det fungerer. Test regelmæssigt med genstart af systemet, så alle kan arbejde trygt til daglig og være hurtigt i gang, hvis uheldet er ude, eller angrebet er en realitet.
  • Nogle data er vigtigere end andre

    Det koster penge at etablere og drive backup. Derfor vælger mange at prioritere, så de mest kritiske data bliver gemt ofte, måske hver dag eller få timer bagud i tiden. Så kan mindre vigtige data gemmes ugentligt eller endnu sjældnere.

Gå til Sikkerhedsskolen

I er eksperter i at drive jeres forretning. Men hvor meget viden har I om it-sikkerhed? Kom i gang her, bliv klogere på it-sikkerheden og dermed bedre rustet til den dag, der kommer et angreb. Det tager kun få minutter.