Omkostninger ved Azure Function App

Senest opdateret: 15. Nov 2024


Her på siden kan du læse om omkostninger ved at bruge Azure Function App til TDC Erhverv Telefoni Integration, som kræver en Microsoft Azure subscription. Udgifterne inkluderer betaling pr. funktionskald, storage og datatrafik, hvor mange tjenester har gratis kvoter, der dækker typiske behov.




Før det er muligt at oprette Azure Function app’en TDC Erhverv Telefoni Integration, er det en forudsætning at virksomhedens Microsoft Azure tenant har minimum 1 Microsoft Azure plan/subscription med en betalingsmetode tilknyttet. Microsoft kræver dette til dækning af udgifter forbundet med download og datatrafik ved brug af app’en.Udgiften er dog lav – vil typisk ligge mellem kr. 5,00-15,00 per måned – og afhænger blandt andet af, hvor ofte og hvor mange ændringer du laver i opsætningen af MS Teams Telefoni i TDC Selvbetjening, som skal synkroniseres med jeres Teams Admin Center. Læs mere nedenfor om de enkelte typer af udgifter, som Microsoft pålægger deres brugere af Azure Function apps.

Function App’en

Man betaler pr. funktionskald, og man betaler for hvor lang tid tingene snurrer. Hvis man vælger den gratis plan, så får man en million månedlige kald med gratis. Fx bruger man 2 kald ved en oprettelse eller en nedlæggelse.Derudover betaler man for ”GB-s”, eller gigabyte-sekunder; hvis man bruger 1GB RAM i 1 sekund, er det et gigabyte-sekund. De første 400.000 GB-s er gratis. - TDC estimerer at det i praksis betyder, at de første 7000 funktionskald er dækket.Læs evt. mere her.

Storage

Der skal desuden betales for storage, som koster ca. 15øre/gb/måned. Vi estimerer behovet for storage op til 10 GB, hvilket vil koste 1.50 kr. per måned.

Læs evt. mere her.

Datatrafik

Man betaler også for trafikken fra Azure. De første 100GB pr. måned er gratis og det vil dække en typisk kundeprofil hos TDC Erhverv.

Læs evt. mere her.


TDC Erhverv, Market & Products, januar 2024

Kontakt

Vi er her for at hjælpe

Derfor er du også mere end velkommen til at chatte, ringe eller skrive direkte til os,
så vil vi hjælpe dig godt på vej.

Kontakt os

Kontakt ikon med nissehuer