Her kan du finde hjælp til installation af bordtelefoner.
Vi har installationsvejledninger til både Avaya og LG modeller.
Installation af Avaya-telefoner
Se hvordan din Avaya-telefon skal installeres.
Bemærk: Avaya-telefoner skal køre på en standard internetforbindelse, som ikke har MPLS/VPN fra TDC Erhverv, modsat LG-telefoner.
Tilslut din Avaya-telefon
Tilslut alle kabler, som følger med i den tilsendte pakke. Telefonen får strøm via netværkskablet, men kan også få en separat strømforsyning. Telefonen tænder automatisk, når den tilsluttes strøm.Aktiver din Avaya-telefon
Første gang telefonen starter, vises meddelelsen ”Vil du aktivere Auto Provisionering nu?”. Tryk på Ja for at oprette forbindelse til serveren.
Bemærk:
- Har du modtaget en mail med en opstartskode til telefonen, indtaster du koden, når telefonen beder om det.
- Har du ikke modtaget en mail med en opstartskode, har din administrator sikkert allerede tildelt dig telefonen via jeres Selvbetjening, og du skal ikke foretage dig noget.Din Avaya-telefon starter op
Når telefonen har oprettet forbindelse, vises meddelelsen ”Starter” i displayet, og telefonen begynder at hente sin konfiguration.
Bemærk: Dette kan tage noget tid og telefonen genstarter flere gange under forløbet.Klar til brug
Når telefonen har hentet sin konfiguration, er den klar til brug.
Installation af LG-telefoner
Se hvordan din LG-telefon skal installeres.
Tilslut din LG-telefon
Telefonen skal tilsluttes en internetkilde for at kunne få forbindelse. Det er derfor vigtigt, at der går et internetkabel fra din telefon til din router/internetstikket i væggen.
Bemærk: Med LG-telefoner, skal din internetforbindelse være fra TDC Erhverv før, at telefonen kan få forbindelse.Opsæt bruger i Selvbetjening
Er du administrator i virksomheden og har adgang til jeres Selvbetjening, skal du ind og tilknytte LG-telefonens MAC-adresse til brugeren. Har du ikke adgang til jeres Selvbetjening eller ikke er administrator i virksomheden, skal du kontakte jeres IT-ansvarlig/administrator, for enten at få adgang eller bede dem om at lave opsætningen.
MAC-adressen findes på et klistermærke, i bunden af telefonen.
Bemærk: Det er vigtigt, at der er lavet en bruger i Selvbetjening, når MAC-adressen tilknyttes.Gem opsætningen
MAC-adressen skal nu gemmes i jeres Selvbetjening på brugeren og når du er færdige med dine ændringer, trykker du på Gem i bunden af siden.Bordtelefonen/ip-telefon opdaterer
Din telefon vil nu hente informationer og knapperne vil begynde at blinke.Klar til brug
Når telefonens knapper er stoppet at blinke, er den klar til brug.