Artikel

Fleksibilitet uden forsvar?

Halvdelen af hjemmearbejdspladser står åbne

Få rådgivning
Image

Hjemmearbejde er blevet en fast del af dansk erhvervsliv

Ifølge TDC Erhvervs rapport Har virksomheder i Danmark fremtidssikret arbejdspladsen? tilbyder 2 ud af 3 virksomheder i Danmark medarbejderne at arbejde hjemmefra mindst én dag om ugen. Kun 7 % forventer at reducere hjemmearbejde fremover – og blot 1 % planlægger fuldt fysisk fremmøde.

INDSIGT

Hent rapporten "Har virksomheder i Danmark fremtidssikret arbejdspladsen?"


Fleksibiliteten er en gevinst for både trivsel og fastholdelse ifølge 3 ud af 4 af de virksomheder, der tilbyder hjemmearbejde. Men bag de positive tal gemmer sig et paradoks: Halvdelen af de virksomheder, der tilbyder hjemmearbejde, har ingen særlige sikkerhedsforanstaltninger på plads for de medarbejdere, der arbejder uden for virksomhedens sikre netværk, og kun hver tredje prioriterer i høj eller meget høj grad træning og udvikling af medarbejdernes digitale færdigheder som en del af deres digitalisering.

Fleksibilitet uden forsvar stats

Phishing og menneskelige fejl er centrale risici

Rapporten viser også, at virksomhederne især forbinder hjemmearbejde med velkendte sårbarheder som brug af private eller uadministrerede enheder, manglende sikkerhedsopdateringer på medarbejdernes udstyr og lav bevidsthed om cybersikkerhed blandt medarbejderne. Hertil ser vi, at phishing er en af de største bekymringer blandt 49 % af de virksomheder, der tilbyder hjemmearbejde.

Bekymringen er velbegrundet. Ifølge TDC Erhvervs Sikkerhedsrapport Q3 2025 stod phishing for næsten en fjerdedel (24 %) af alle blokerede trusler via TDC Erhverv Internetfilter, og antallet af registrerede angreb blev næsten fordoblet på ét kvartal til over 10 millioner forsøg. Det viser, at trusler som phishing fortsat vokser – og at de cyberkriminelle bliver stadig bedre til at udnytte tillid, travlhed og små fejl i hverdagen.

“Vi møder ofte organisationer, der er meget bevidste om trusler som phishing – men som stadig mangler basale sikkerhedslag i hjemmearbejdet,” fortæller Claus Kraft, Direktør for Cloud og Cybersikkerhed hos TDC Erhverv. “Det skaber en ubalance mellem ønsket om fleksibilitet og behovet for sikkerhed.”


Trygt hjemmearbejde med det rette værktøj

Uden klare retningslinjer og tekniske sikkerhedsforanstaltninger håndteres følsomme data ofte på private enheder eller udstyr der ikke opdateres regelmæssigt. Det øger risikoen for datalæk, malware og misbrug af adgangsoplysninger.

Løsningen er ikke at rulle hjemmearbejdet tilbage – men at sikre det. Med multifaktor-login, kryptering, Zero Trust-arkitektur og regelmæssig træning af medarbejdere kan virksomheder opretholde fleksibilitet uden at gå på kompromis med sikkerhed.

“Cybersikkerhed er ikke længere en barriere for fleksibilitet. Tværtimod er det forudsætningen for, at hybridarbejde kan fungere trygt og effektivt,” understreger Claus Kraft.

Hos TDC Erhverv leverer vi end-to-end it-sikkerhed – fra krypteringsløsninger til medarbejdernes hjemmearbejdspladser til overvågning og respons for hele netværk døgnet rundt. Vi hjælper virksomheder med at skabe sammenhæng mellem mennesker, processer og teknologi, så fleksibilitet bliver en styrke i stedet for en sårbarhed.

Kontakt os for en dialog om, hvordan I kan sikre jeres virksomhed.

4 tips til bedre cybersikkerhed på hjemmearbejdspladserne

  1. 1

    Sørg for opdatering af enheder Mange angreb udnytter kendte sårbarheder. Sørg for, at medarbejdernes computere, tablets og telefoner altid er opdaterede med den nyeste software og sikkerhedspatches.


  2. 2

    Brug multifaktor-godkendelse (MFA)
    Indfør og fasthold MFA på alle systemer og konti, så I beskytter jer mod uautoriseret adgang – uanset hvor medarbejderne logger på fra.


  3. 3

    Træn jeres medarbejdere
    Giv medarbejderne løbende træning i at genkende falske e-mails, beskeder og links. Det styrker virksomhedens samlede modstandskraft mod angrebsforsøg såsom phishing.


  4. 4

    Vedligehold adgangsstyring og backup
    Gennemgå jævnligt, hvem der har adgang til hvilke systemer og data, og tag regelmæssig backup af forretningskritiske oplysninger. På den måde kan I hurtigt gendanne systemer, hvis uheldet er ude.

Indsigter

Relaterede artikler

Rapport
04. Aug
Har virksomheder i Danmark fremtidssikret arbejdspladsen?

4 ud af 10 virksomheder fremhæver cybersikkerhed som afgørende for at fremtidssikre sig – Særligt i lyset af nye krav som NIS2 og den stigende kompleksitet i trusselsbilledet. Men samtidig ses sikkerhed som en barriere for digital udvikling for en betydelig andel af virksomhederne. Få flere indsigter i rapporten “Har virksomheder i Danmark fremtidssikret arbejdspladsen?”

Kontakt os

Vil du vide mere?

Uanset om du søger rådgivning, vil høre mere om en løsning eller har brug for hjælp, er vi klar til at hjælpe dig videre.

Få rådgivning
Få rådgivning omkring vores services