Som de første i Danmark har vi hos TDC Erhverv introduceret både 5G-mobiltelefoni og mobilt bredbånd til små og store virksomheder. Og vi vil løbende lancere nye 5G-services til erhvervslivet.
Med 5G stiger hastigheden markant, når du up- og downloader data. Der følger en større stabilitet med, så du oplever færre afbrydelser og sidst, men ikke mindst, øges kapaciteten væsentligt, så flere kan være samtidig på netværket i geografisk afgrænsede områder. Helt konkret får du en mobilforbindelse, der kan måle sig med det, du kender fra et fast fibernet i dag.
Alle de 5G-mobil-telefoner vi leverer hos TDC Erhverv er testet på forhånd på vores 5G-net og fungerer fra dag ét. Og det er uanset, om du vælger en mobil fra Samsung, Sony, Motorola, Nokia eller en af de nye iPhone 12 modeller fra Apple. Mobilt bredbånd kræver en speciel 5G-hardware som bl.a. kan købes i et TDC Erhvervscenter eller du kan bruge en 5G-telefon som hotspot.
5G gør det lettere at arbejde på farten og hjemmefra. Du kan holde videomøder i langt højere kvalitet og streame store mængder data helt uden at billedet fryser eller hakker. Du kan uden problemer dele tunge filer og med lethed arbejde direkte i dokumenter, der gemmes i skyen. 5G betyder mere frihed, og at du ikke længere skal lade dig begrænse, når det kommer til mængden af data.
Med TDC Erhverv får du en partner, der løbende vil tilbyde nye 5Gservices som fx. Fixed Wireless Access (FWA); en fast trådløs højhastighedsforbindelse, der kan erstatte bredbånd gennem nedgravede telefonkabler. Vi har en ambition om altid at understøtte de løsninger, vores kunder har og får behov for inden for 5G. Allerede nu samarbejder vi med flere kunder på case-niveau for på denne måde at blive klogere på, hvordan danske virksomheder kan udnytte 5G-teknologien. For eksempel inden for IoT.
Som kunde hos TDC Erhverv får du Danmarks bedste 4G-mobilnet* – der nu også byder på den bredeste 5G-dækning. Vi dækker 90 % af befolkningen allerede ved udgangen af året. Det er også værd at bemærke, at vores 4G-netværk bliver endnu hurtigere og mere stabilt i takt med opgraderingen til 5G.