Artikel

Når AI-agenter får adgang til virksomhedens systemer – hvem har så kontrollen? 

Kunstig intelligens er ved at bevæge sig fra at være et værktøj, der besvarer spørgsmål, til at blive teknologi, der selv kan udføre opgaver på tværs af virksomhedens systemer. 
AI-agenter kan eksempelvis indsamle information, analysere data, opdatere dokumenter og igangsætte arbejdsprocesser. Det skaber nye muligheder for effektivisering og automatisering. 
Men når AI ikke længere kun genererer indhold, men også får adgang til systemer og mulighed for at handle på virksomhedens vegne, opstår et vigtigt sikkerhedsspørgsmål: Hvem har kontrollen? 


Fra generativ AI til autonome handlinger 

Generativ AI har allerede ændret måden, mange virksomheder arbejder med information og digitale værktøjer på. Med Agentic AI tager udviklingen endnu et skridt. 

Agentic AI betegner AI-systemer, der kan planlægge og udføre opgaver med en vis grad af selvstændighed. De kan anvende forskellige værktøjer, arbejde med flere datakilder og gennemføre handlinger for at nå et defineret mål. 

Hvor en traditionel chatbot typisk reagerer på brugerens spørgsmål, kan en AI-agent eksempelvis hente oplysninger fra virksomhedens systemer, behandle dem og sende resultater videre til andre platforme. 

Det gør teknologien interessant for virksomheder, der ønsker at automatisere komplekse arbejdsprocesser. Men jo flere systemer en AI-agent får adgang til, desto vigtigere bliver det at kontrollere, hvad den må gøre. 


Når AI får adgang, opstår nye angrebsflader 

Forestil dig en AI-agent, der hjælper med virksomhedens indkøb. 

Den har adgang til leverandørdata, interne dokumenter og virksomhedens indkøbssystem. Den kan sammenligne tilbud, oprette bestillinger og sende information videre til relevante medarbejdere. 

Hvis agenten får for brede adgangsrettigheder, kan fejl eller manipulation få konsekvenser på tværs af systemerne. 

En angriber kan eksempelvis forsøge at påvirke agentens handlinger gennem manipuleret indhold i de dokumenter eller data, den behandler. Denne type angreb kaldes prompt injection og kan opstå, når et AI-system forveksler indhold fra en ekstern eller mindre betroet kilde med instruktioner, det skal følge. 

Risikoen bliver særligt relevant, hvis agenten samtidig har mulighed for at læse fortrolige oplysninger, ændre data eller igangsætte handlinger uden menneskelig godkendelse. Problemet er derfor ikke alene, om AI-systemet fungerer korrekt. Det handler også om, hvorvidt virksomheden har kontrol over dets adgang og handlemuligheder. 


Hvad viser TDC Erhvervs sikkerhedsrapport om AI og cybertrusler? 

TDC Erhvervs sikkerhedsrapport for Q3 2026 viser, hvordan cyberkriminelle allerede forsøger at udnytte virksomhedernes interesse for nye digitale værktøjer. 

I kvartalet observerede TDC Erhverv aktivitet relateret til malwarefamilien SectopRAT, som blandt andet forbindes med angrebskampagner, hvor manipulerede søgeresultater, annoncer og falske softwaredownloads anvendes til kompromittering. 

AI-relaterede værktøjer indgår i rapporten som eksempler på teknologier, der kan bruges til at lokke medarbejdere til skadelige downloads. 

Observationerne handler ikke specifikt om kompromitterede AI-agenter. Men de illustrerer en bredere udfordring: Når nye teknologier hurtigt bliver en del af virksomhedens hverdag, kan der opstå et tidsrum, hvor anvendelsen udvikler sig hurtigere end de sikkerhedsprocedurer, der skal beskytte den. 

Det gør det relevant at tænke sikkerhed ind fra begyndelsen, når AI-agenter introduceres i virksomhedens systemer. 


Fem sikkerhedsprincipper for virksomheder, der anvender AI-agenter 

1. Giv kun AI-agenter den adgang, de har brug for 

Princippet om mindst mulige privilegier, også kaldet least privilege, bør gælde for AI-agenter på samme måde som for medarbejdere og andre digitale identiteter. En agent, der alene skal analysere information, bør eksempelvis ikke automatisk have adgang til at ændre eller slette data. 

2. Skab overblik over AI-agenternes aktiviteter 

Virksomheden bør kunne identificere, hvilke AI-agenter der anvendes, hvilke systemer de har adgang til, og hvilke handlinger de kan udføre. Logning og løbende overvågning er vigtige for at kunne opdage uregelmæssigheder og undersøge eventuelle hændelser. 

3. Indfør menneskelig godkendelse ved kritiske handlinger 

AI-agenter bør ikke nødvendigvis kunne gennemføre alle handlinger selvstændigt. Adgang til følsomme oplysninger, ændringer i kritiske systemer og økonomiske transaktioner kan kræve særskilt godkendelse fra en ansvarlig medarbejder. 

4. Beskyt mod manipulerede instruktioner og datakilder 

AI-systemer bør designes, så de skelner mellem betroede instruktioner og information fra eksterne kilder. Det kan blandt andet ske gennem begrænsede værktøjsrettigheder, validering af input og kontrol med de handlinger, agenten kan udføre. 

5. Placér ansvaret tydeligt i organisationen 

Det skal være klart, hvem der godkender AI-agenter, hvem der ejer de tilknyttede risici, og hvem der har ansvar for at overvåge deres anvendelse. Governance bør derfor omfatte både it, informationssikkerhed, forretning og ledelse. 


AI-governance bliver en del af virksomhedens sikkerhedsstrategi 

AI-governance handler om at etablere rammer for, hvordan kunstig intelligens udvikles, anvendes og kontrolleres i organisationen. Når AI-agenter får adgang til virksomhedens systemer, bliver governance tæt forbundet med identitets- og adgangsstyring, databeskyttelse, overvågning og risikostyring. 

Det betyder ikke, at virksomheder skal holde igen med at anvende AI. 

Tværtimod kan klare sikkerhedsrammer gøre det lettere at udnytte teknologiens potentiale på en ansvarlig måde. 

Hos TDC Erhverv arbejder vi med at hjælpe virksomheder med at skabe et sikkert digitalt fundament, hvor netværk, identiteter, adgang og sikkerhed tænkes sammen. For fremtidens AI-løsninger skal ikke kun være intelligente. De skal også kunne anvendes sikkert og kontrolleret. 


Mød os på Cyber Security Festivalen 2026 

Hvordan udnytter virksomheder mulighederne i kunstig intelligens uden at miste kontrollen over deres data, systemer og digitale identiteter? 

På Cyber Security Festivalen den 18.–19. november 2026 sætter TDC Erhverv og Computerworld blandt andet fokus på AI, nye cybertrusler og de sikkerhedsmæssige udfordringer, der følger med den teknologiske udvikling. 

Her kan du møde eksperter og få nye perspektiver på, hvordan virksomheder kan kombinere innovation med sikkerhed og kontrol. 


Vil du være bedre rustet til at håndtere sikkerhedsrisiciene ved AI? 

Deltag i Cyber Security Festivalen 2026, og få indsigt i de teknologier og sikkerhedsprincipper, der former fremtidens digitale forsvar. 

Læs mere og tilmeld dig Cyber Security Festivalen 2026 


Vil du have et dybere indblik i det aktuelle trusselsbillede?

Rapport
07. Oct
TDC Erhverv Sikkerhedsrapport

Hvilke tendenser præger det aktuelle trusselslandskab i Danmark? Få alle indsigterne i "TDC Erhverv Sikkerhedsrapport" og bliv bedre rustet til at forstå og håndtere morgendagens cybertrusler.

Kontakt os

Vil du vide mere?

Uanset om du søger rådgivning, vil høre mere om en løsning eller har brug for hjælp, er vi klar til at hjælpe dig videre.

Bliv ringet op
Få rådgivning omkring vores services