OIO fakturaer via NemHandel

Senest opdateret: 23. Aug 2022

TDC sender NemHandel fakturaer til bl.a. alle offentlige kunder jvf. bekendtgørelse fra Økonomistyrelsen, som omfatter fire OIOUBL-dokumenter:

  • Faktura

  • Kreditnota

  • Rykker

  • Forretningskvittering


Spørgsmål og svar om NemHandel

Oplever du dette problem med at læse fakturaspecifikationerne (UTS'erne), skal du kontakte jeres IT leverandør (KMD mfl.). Det kan afhjælpe problemløsning, hvis man har EAN og fakturanummer klar samt oplyser, at man har problemer med at finde specifikke informationer i NemHandel dokumenterne. IT leverandøren bør kunne afklare, hvorfor de fremsendte informationer ikke bliver vist.

TDC sender de samme data/informationer i fakturaen, som vi gjorde i det gamle OIOXML format.

Du skal registrere din virksomheds EAN nummer i NemHandels system, før du kan modtage fakturaer. Din virksomheds EAN nummer skal registreres i NemHandel med profilen ”Reference-Utility-1.0”. Opret dig online i NemHandels system her. Alternativt kan du kontakte din IT leverandør for at bede om hjælp.

I OPUS findes en bilagsliste, der indeholder alle de NemHandel dokumenter, der er modtaget i forbindelse med en faktura. Der bør være et fakturadokument og et eller flere fakturaspecifikationsdokumenter (hvis det er en meget stor specifikation).

Bilag med fakturaspecifikation vil have titel ”UTS” eller ”Utility Statement”. Hvis man åbner et sådant bilag vises det i en HTML version. HTML visningen tager de informationer med som er bestemt af stylesheet fra IT og Telestyrelsen.

Hvis din virksomhed har kontaktet TDC Erhverv og bedt om at få tilsendt en faktura uden fakturaspecifikation (”Forside Only”), er det selvfølgelig det vi leverer. Hvis I ønsker også at modtage fakturaspecifikationen, kan I bestille denne ændring ved at kontakte os.

Kontakt os her.