Foretag et ejerskifte

Skal du overdrage dit abonnement til en anden virksomhed eller privatperson, kan du finde hjælp til det her. Ejerskifte og overdragelse kan ikke ske til en anden teleleverandør – her er der i stedet tale om en nummerportering. Hvis du vil foretage en nummerportering fra TDC Erhverv til et andet selskab, skal du kontakte det nye selskab. Hvis du skal overtage et abonnement som privatperson fra en anden privatperson, skal du kontakte YouSee. Læs mere på https://kundeservice.yousee.dk/

Der findes 3 typer af ejerskifte

1. Ejerskifte fra virksomhed til privatperson

Et ejerskifte fra virksomhed til privatperson kan ske fx, hvis du er medarbejder eller har en medarbejder i din virksomhed, der stopper og i den forbindelse ønsker at overtage et telefonabonnement. 

Dette ejerskifte foretages i Selvbetjening. Her kan du som virksomhed give tilladelse til, at en privatperson overtager ejerforholdet af telefonnummeret og derefter kan tegne eget abonnement. 

2. Ejerskifte fra privatperson til virksomhed 

Dette ejerskifte sker, når en virksomhed skal overtage et eksisterende TDC Erhverv eller Yousee-abonnement i forbindelse med ansættelse af ny medarbejder.

Når en virksomhed skal overtage et abonnement fra en privatperson, skal den nye ejer af nummeret (dvs. virksomheden) bestille et nyt abonnement i Selvbetjening. Til det skal virksomheden bruge det aktuelle telefonnummer. Herefter sørger vi for at indhente den nødvendige samtykke fra privatpersonen. 

3. Ejerskifte fra virksomhed til virksomhed 

Denne type ejerskifte sker, hvis en medarbejder skifter job, og abonnementet overgår fra én virksomhed til en anden.  

Når en virksomhed skal overtage et enkelt abonnement fra en anden virksomhed, skal den nye ejer af nummeret (dvs. den overtagende virksomhed) bestille et nyt abonnement i Selvbetjening. Til det skal virksomheden bruge det aktuelle telefonnummer. Herefter sørger vi for at indhente det nødvendige samtykke fra den nuværende ejer.

Har du stadig brug for hjælp?

Du er altid velkommen til at kontakte os: