Find hjælp og vejledning til Personligt nummer


Hvis du ofte er på farten, og kunderne skal kunne træffe dig hele tiden, er Personligt Nummer en enkel og effektiv måde at sikre kontakten på. 

Når du har Personligt Nummer, så kan du nøjes med et nummer, som du uden besvær kan flytte til en hvilken som helst telefon eller mobiltelefon. Du kan samtidig selv bestemme om dit personlige nummer skal være et 702-nummer eller dit nuværende fastnetnummer.

Du styrer selv opsætningen og valg af svarsted på dit personlige nummer.

Hent brugervejledning til Personligt nummer

Hvordan får jeg en ny PIN-kode til Personligt Nummer?

Ønsker du en ny pinkode eller en genåbning af din tidligere pinkode, skal du sende en mail til selvbetjeningerhverv@tdc.dk. Du skal sende en mail fra din domæne mail (Indeholder firmanavn), hvor du oplyser dit 70-nummer. 

Bemærk: Nye pinkoder sendes pr. brev. 

Hvordan viderestiller jeg Personligt Nummer?

Du kan viderestille opkald fra dit personlige nummer til en vilkårlig telefon eller mobiltelefon efter dit eget valg. Du bestemmer selv opsætningen og valg af svarsted, både når du er indenlands og udlands.

Når du opsætter din viderestilling, kan du gøre det fra en telefon

For at viderestille Personligt Nummer via telefonisk brugermenu, skal du benytte din PIN-kode. Proceduren er enkel at gå til: Du ringer gratis, dog ikke mobil fra udland, til en brugermenu på 80 80 70 00.

Her bliver du bedt om at indtaste følgende:

  1. Dit personlige nummer

  2. Din PIN-kode

  3. Telefonnummer der skal viderestilles til (svarsted)

Systemet sørger derefter automatisk for, at opkaldende til dit Personligt Nummer viderestilles til det ønskede nummer. Du har også mulighed for at indkode dine mest brugte telefonnumre som kortnumre. Dermed slipper du for at taste hele nummeret hver gang du skal viderestille til det.