Kundecase

Stabil og hurtig fiber er fundamentet for en god forretning

Spejder Sport er ikke længere forbeholdt spejdere. I dag er Spejder Sport en udstyrsbutik for alle eventyrlystne og friluftsglade danskere, og kæden har forretninger i hele landet. Det stiller stadigt større krav til it-integrationen på tværs af organisationen og mellem de fysiske butikker og online-handlen.

Udfordring

I foråret 2020 fik Spejder Sport et nyt it-system i butikkerne, og det betyder, at alle kasseapparater og hele lagersystemet i dag kører online. Det har sikret en langt bedre oplevelse for både kunder, medarbejdere og virksomheden, men det stiller også krav til internetforbindelsen og stabiliteten. En enkelt dag uden internetforbindelse har således store konsekvenser for hele omsætningen.

Spejder Sports oprindelige internetforbindelse var imidlertid ikke gearet til dette. Den bestod af ældre routere med lavere hastighed, og der var ingen sammenbinding på tværs af lokationer. Samtidig var der ingen ekstra mobil dataforbindelse i tilfælde af udfald, og man var ikke dækket godt nok ind i forhold til fejlretning.

Løsning

For at sikre et hurtigt og stabilt setup, der er fremtidssikret og matcher virksomhedens ambitioner, har Spejder Sport fået en samlet netværksløsning med fiber fra TDC Erhverv. Det er en løsning, der giver sikkerhed og tryghed, og som understøtter kæden rent forretningsmæssigt og forbinder alle lokationer. Helt konkret er der etableret TDC Erhverv Fiber Plus-forbindelser på kædens fire største og mest krævende lokationer samt bredbånd fra TDC Erhverv på de øvrige adresser. For at understøtte forbindelsen yderligere er der etableret en mobil fail-over, som er en ekstra mobil dataforbindelse, der sikrer en backup-forbindelse, hvis der skulle ske udfald på fiberforbindelsen. Samtidig har Spejder Sport valgt at få overvågning på Fiber Plus-forbindelserne og udvide fejlretningen på alle forbindelser til at gælde 24/7 – og ikke kun fra kl. 8-20, som er standard for alle TDC Erhvervs fiberprodukter. Det betyder, at TDC Erhverv hele tiden følger med på sidelinjen og giver besked, hvis der er potentielle problemer. På den måde bliver Spejder Sport allerede orienteret om mulige udfald, før de sker – og så træder den ekstra mobile dataforbindelse i kraft. Alt i alt har Spejder Sport fået en moderne, stabil og lynhurtig netværksløsning, der løfter hele forretningen og binder alle lokationer sammen – med så godt som ingen nedetider og ingen fald i omsætningen på grund af dårlig forbindelse. Samtidig er virksomheden sikret et effektivt og sikkert fundament at bygge videre på i fremtiden.

”Vi gjorde os mange tanker, da vi skiftede over til at køre en ren onlineløsning på vores kasseterminaler og på vores lagersystem. Med den her løsning har vi fået samlet det hele hos TDC Erhverv. Vores primære grund til at vælge en fiberløsning var, at vi skulle have størst mulig stabilitet. Og vi har så også – for at sikre det yderligere – fået en mobil fail-over på samtlige lokationer.”

- Torben Gammelgaard, Økonomidirektør i Spejder Sport