Projektledelse er ofte en krævende disciplin. Særligt i virksomheder og organisationer, der arbejder med komplekse projekter på tværs af forskellige teams og afdelinger. Her kan projektlederen let få sved på panden af hele tiden at oprette nye opgaveplaner, organisere og tildele opgaver, dele filer, drøfte opgaverne og få statusopdateringer løbende i projektforløbet. 

For at gøre det hele lidt lettere har Microsoft skabt planlægningsappen Planner, der skaber overblik i team-samarbejdet. 

– Planner kan betragtes som en digital tavle med organiserede post-its, der visualiserer hele projektforløbet. Det kan til tider føles en smule tungt at komme i gang med projektstyring, men med Planner får du et værktøj, der skaber overblik, siger Peer Jørgensen, Business Transformation Advisor i TDC Erhverv.

Trin 1: Opret plan og gem i skyen
Når du åbner Planner-appen, begynder du med at oprette en ny opgaveplan. Herefter kan du føje medlemmer til dit team, tildele opgaver og opdatere status. Al data gemmes i skyen, så du kan tilgå Planner hvor som helst og når som helst. 

Trin 2: Organisér opgaver  
Hver plan har sin egen opgavetavle, hvor du kan organisere opgaver i ’Filsæt’, der vises i kolonner. Du kan også vælge at organisere opgaverne baseret på deres status eller brugerdefinerede farvekategorier. Og du har mulighed for at få vist dine opgaver i en kalender, som kan eksporteres direkte til din Outlook-kalender. 

Trin 3: Samarbejd på tværs    
Når I arbejder sammen om en plan, vil team-medlemmerne altid vide, hvem der arbejder på hvad. Med Planner kan I vedhæfte filer til opgaver, samarbejde om disse filer og føre samtaler om opgaver uden at skifte mellem de forskellige apps i Office 365. Planners største styrke ligger i den dybe integration med resten af værktøjerne i Microsoft Office 365-pakken.

Trin 4: Fordel ressourcer og bliv mere effektiv
Du behøver blot at kaste et blik på oversigtsdiagrammerne i ’Planner-Hub’ for at få et grafisk overblik over status på opgaveforløbet. Det giver jer mulighed for at fordele ressourcer og få overblik over, om teamet gør tilstrækkeligt fremskridt mod at nå målet.

Få Office 365 i en komplet løsning hos TDC Erhverv

Microsoft Planner er en del af Office 365, som I med fordel kan købe via TDC Erhverv for at få en smidig kommunikationsplatform, der let kan kombineres med for eksempel SharePoint, Yammer og Microsoft Teams. Eller du kan integrere løsningen med Skype for Business, kalender, mobilpakker og meget mere.

I kan også få internet, kontaktcenter og alt, hvad I ønsker jer, med i løsningen. Det gør jeres administration lettere, og I får en fremtidssikret løsning, der gør jeres hverdag mere produktiv.