Arbejder du et sted, hvor mobilsignalet kæmper en håbløs kamp for at trænge igennem bygningens tykke betonmure? Så kender du sandsynligvis den frustrerende fornemmelse, når en vigtig telefonsamtale med en samarbejdspartner eller potentiel kunde blive hakket i stumper og stykker af en ustabil mobilforbindelse.
En ny undersøgelse fra TDC Group af mobildækningen indendørs i små og mellemstore virksomheder viser, at du langt fra er alene om den irritation. Mere end 20 procent svarer i undersøgelsen, at de har problemer med forbindelsen, når de taler i mobiltelefon indenfor på arbejdspladsen.
Selvom TDC har Danmarks bedste mobilnetværk, kan problemet opstå, fordi mange bygninger i dag er konstrueret, så mobilsignalet ikke kan komme ind i bygningen – for eksempel hvis virksomheden er placeret i en bygning med tæt isolering eller ligger i en kælder. Det kan gå ud over opkaldskvaliteten og i værste fald betyde, at samtalen bliver afbrudt.
Snak løs over WiFi-nettet
Heldigvis er løsningen simpel og lige til. Med et mobilabonnement fra TDC Erhverv og en mobiltelefon, der understøtter WiFi-opkald, kan din virksomhed bruge jeres WiFi-netværk til at opnå en mere stabil samtale i bedre kvalitet.
- Hvis din virksomhed oplever problemer med forbindelsen inde i bygningen, kan det være en fordel at bruge virksomhedens WiFi-netværk til at ringe fra. En mobiltelefon, der er sat op til WiFi-opkald, vil automatisk bruge WiFi-forbindelsen, hvis mobilnetværket er ustabilt. Dermed er du sikret en stabil forbindelse, selv hvis der er problemer med dækningen, siger senior commercial manager hos TDC Erhverv, Morten Bruun Oreby.
Med WiFi-opkald skifter din mobil mellem 4G og WiFi, uden at samtalen afbrydes. Så risikerer du ikke, at personen i den anden ende af røret lige pludselig er væk midt i et opkald.
Hvem kan bruge løsningen?
WiFi-opkald er inkluderet i en stor del af TDC Erhvervs mobilprodukter og kan tilkøbes i andre. Derudover kræver det, at mobiltelefonen understøtter WiFi-opkald og er opdateret med seneste firmware.
Se hvilke abonnementer og mobiltelefoner som understøtter WiFi-Opkald, og læs meget mere om produktet her. Her kan du også se, hvordan du sætter din mobiltelefon op til WiFi-opkald.
Tal videre på 4G med VoLTE
WiFi-opkald er ikke din eneste mulighed for at tale videre, selv om forbindelsen til det mobile talenetværk er ustabil.
VoLTE (Voice over LTE) er talekald, der kører over TDCs 4G netværk. Dermed kan man som forbruger få glæde af den stærke 4G dækning, som TDC har etableret, ikke kun til data, men nu også til at føre talekald på.
Taleopkald skifter automatisk mellem VoLTE for Business og WiFi-opkald. På den måde kan et VoLTE-opkald fortsætte som et WiFi-opkald, hvis din mobil bliver koblet på et WiFi-netværk, mens du snakker.