Butikselever

Butikselev

Er du klar til at sælge alt fra mobiler og pc-tilbehør til kommunikationspakker som TDC HomeTrio? Og har du lyst til en hverdag med gode kolleger, som elsker at sælge og konkurrere?

Så er du måske en af de nye butikselever hos os med TDC. De nye elever begynder 1. september 2010. 

To år med fart på

Som butikselev får du en 2-årig uddannelse med løn. Uddannelsen gør dig til salgskonsulent eller sælger. Gør du det ekstra godt, kan du oven i købet få provision allerede efter 6 måneder. Og så kan du se frem til en masse salgskonkurrencer med dine kolleger.

Når uddannelsen er slut, ansætter vi de bedste elever i vores mange butikker landet over, så du har noget at kæmpe for.

Lær hemmelighederne bag godt salg

Den praktiske del fylder langt det meste af uddannelsen. Du lærer alt om, hvordan du giver kunderne gode råd og gør det nemt for dem at vælge det rigtige produkt. Du lærer også om, hvordan du planlægger salget, og hvordan du bedst præsenterer produkterne i butikken.

Den teoretiske del varer op til 9 uger, som er fordelt over de 2 år. Her lærer du bl.a. om, hvordan detailhandlen fungerer. Du får selvfølgelig også en god forståelse for, hvordan vi indretter vores butikker, så kunderne føler sig velkomne. Derudover bliver du klogere på regnskab, økonomi, indkøb og markedsføring.

Bestået HG2, HHX eller en lignende uddannelse

For at blive butikselev hos TDC skal du have bestået HG2, HHX eller en tilsvarende uddannelse, inden du starter. Som succesfuld sælger er det samtidig vigtigt, at du er god til både at tale og lytte. Du skal også kunne tage ansvar for dine egne opgaver og selv styre dine aftaler med kunder og kolleger, så alle får en god oplevelse af både dig og TDC.

Se her hvor du kan blive butikselev hos os med TDC.

Vi har i 2010 elevpladser over hele landet. Disse pladser er næsten ved at være besat. Så slå til nu - for der er fortsat ledige pladser i butikken i Århus C.

Sådan ansøger du

Mærk din ansøgning "Butikselev", og send den hurtigst muligt til elevadm@tdc.dk. Husk at skrive, hvilke butikker du kunne tænke dig at arbejde i. Jo før du sender din ansøgning, jo bedre er dine muligheder.

Har du spørgsmål, så ring til elevansvarlig Helle Martini på tlf. 66 66 27 57. På tdc.dk/job kan du læse mere om, hvordan det er at være en af os med TDC og få gode tips til din ansøgning.

CSR-rapport 2009

TDC's CSR-rapport for 2009 er tilgængelig i digital udgave her

Kontakt TDC

Er du kunde, journalist, investor eller har du bare brug for at kontakte TDC, kan du finde vores kontaktoplysninger her