X

Mere

MOBILPAKKE

TDC lancerer rejse-løsning på mobildata

Surf meget billigere i udlandet og hold nemt styr på dit dataforbrug.

Rejseklar Data
Af Stina Christiansen 03/05-2012

Den 2. maj giver TDC privatkunder en ekstra mulighed for tryghed omkring mobilens dataforbrug på rejse i udlandet. Med produktet ’Rejseklar Data’ kan man fremover tilkøbe udlandsdata på dags- eller ugebasis til end lavere pris.

- Vi arbejder hele tiden på at give kunderne større tryghed, når de bruger vores produkter. Det gælder også mobildata. At bruge mobilen til at se på Google-kort, tjekke vejrudsigten eller omregne valuta er efterhånden en helt naturlig del af manges ferievaner. Det vil vi rigtig gerne indrette os efter,' fortæller TDC Privats mobildirektør Johan Kirstein Brammer.

'Rejseklar Data' fungerer sådan, at man kan købe en pakke på 10 MB data til 29 kroner, som varer et døgn, eller til data er brugt. Eller man kan købe en hel ugepakke med 100 MB for 249 kroner. Det er gratis at være tilmeldt, og der er ingen binding.

TDC lancerede tidligere i år 'Rejseklar Tale', der som data-abonnementet ikke koster ekstra, men først og fremmest skal sikre, at kunderne er trygge ved at bruge mobilen på ferien. Læs mere om 'Rejseklar Tale'

- Der har været meget stor interesse for at tilmelde sig vores rejse-produkt på tale, og jeg er sikker på, at vi kommer til at se stor interesse for data-produktet også. Vores undersøgelser viser meget klart, at mange danskere fortsat er bekymrede for udgifterne ved at bruge mobilen i ferien. Det håber jeg, at vores nye rejse-produkter kan gøre op med,' siger mobildirektøren.

Læs mere om det nye produkt

Også TDC’s erhvervskunder kan se frem til et nyt udlandsprodukt. TDC Erhverv kommer med lignende dataprodukter for at imødegå, at mange virksomheder i dag har restriktioner på medarbejdernes mobiler, når de bliver sendt til udlandet. Dermed går virksomhederne glip af gevinsten ved mobile medarbejdere. Datapakkerne fra TDC Erhverv lanceres ligeledes d. 2. maj.

Fakta:

  • Rejseklar Data gælder i 32 europæiske lande. Oversigt over aktuelle lande kan findes her: www.tdc.dk/rejseklardata
  • Når man kommer på et udenlandsk netværk (hvor ens datapakke gælder), modtager man en sms med pris pr. pakke. For at starte brug af Rejseklar Data sender man en bekræftende sms. Indtil man sender den bekræftende sms, er ens dataforbindelse spærret.
  • Når en kunder har brugt 80 procent af en pakke, modtager man en info-sms, som man kan svare bekræftende på, så man fortsætter automatisk til den næste pakke
  • Når en kunde har brugt 100 procent af en pakke, bliver man spærret, til man har sendt en ny bekræftelses-sms
  • Når en dags- eller uge-pakke er brugt op, er det muligt at købe nye