Køb flot designet iPhone-cover og vær med til at redde en mors liv.

Fra slutningen af april kan du købe det flotte cover, som Hummel-designeren og manden bag Company Karma, Christian Stadil, har designet. Det koster 199, og kan købes hos TDC.
Den danske organisation Maternity Worldwide (MWW) står igen i år på Mors Dag, søndag d. 13. maj 2012, bag kampagnen Red En Mors Liv på Mors Dag. Temaet er: Mobiltelefoner kan redde liv! Det innovative projekt Wired Mothers skal de næste fire år udnytte mobiltelefonens mulighed for at redde liv i Afrika i forbindelse med graviditet og fødsel.
Afrika oplever i disse år en tele-revolution med den hurtigste vækst i udbredelsen af mobiler i verden. Med boomet kommer nye og uprøvede muligheder for at nå ud til gravide og fødende på en let og billig måde – ikke mindst til de allerfattigste kvinder langt fra sundhedsfaciliteter.
I samarbejde med Københavns Universitet skal hele tre PhD-projekter gennem de næste fire år dokumentere, at mobiltelefoner kan redde liv. Wired Mothers er et simpelt system med sms-baseret sundhedsoplysning, registrering af gravide i en database, sms-påmindelser om næste tjek, mulighed for fjernrådgivning, blandt andet instrukser til lægmand om standsning af livstruende blødninger (som Apps).
Kampagnens ”værk” i år er et mobilcover til iPhone 4/S. Christian Stadil, der er kendt for sit
samfundsengagement og sociale iværksætteri, har designet et personligt motiv til coveret.
Han udtaler:
’Jeg er rigtig glad for at være en del af dette yderst relevante og gode projekt. At mindske mødre-dødeligheden blandt afrikanske kvinder og give dem mulighed for bedre vilkår er utroligt vigtigt.
Ved at købe et hverdagsprodukt, som man forhåbentligt også synes er fedt, kan man være med til at gøre en afgørende forskel. Dét er der god karma i.”
Alt overskud fra salget går ubeskåret til Maternity Worldwides projekter.
Læs mere på www.mww.dk og se eksempelvis billeder fra Maternity Worldwides arbejde i Etiopien.