X

Mere

M.TDC.DK

TDC's mobilportal

Få personaliserede nyheder, app-anbefalinger, TDC Play og meget mere på TDC Mobilportalen.

TDC Mobilportal
Af Stina Christiansen 20/03-2012

TDC MobilportalTDC Fly var TDC’s mobilportal i over et årti, og i forbindelse med lanceringen af Mit TDC app’en valgte TDC at give mobilportalen et helt nyt design.

TDC Mobilportalen kalder vi den, og den er målrettet smartphones, der ikke understøtter Mit TDC app'en – for eksempel Nokia Symbian og Windows Phone telefoner.

Mobilportalen finder du på TDC Fly’s gamle adresse: http://m.tdc.dk og på denne nye portal får du adgang til kendte TDC-tjenester og et par nye funktioner:

  • TDC Play
  • Find nærmeste TDC Butik
  • TDC TV Guide
  • Nyheder, sport & finans
  • Mobilsjov, spil og ringetoner
  • App-anbefalinger
  • Søg i Google, rejseplanen og TDC Play

Dit personlige nyhedsoverblik

Du kan selv vælge hvilke nyhedsmedier, du vil have dit daglige nyheds-fix fra på portalen. På tandhjulet kan du vælge dine foretrukne nyhedsmedier, og hvor mange artikler, du vil læse fra hvert medie på din nyhedsside.

Vælg mellem blandt andre Jyllands-Posten, B.T. , Berlingske, Ekstra Bladet, TV 2 Nyheder, Epn, iByen.dk, og DR.

TDC TV-Guide med optagefunktion

Der er kommet en helt ny TDC TV-Guide med en masse nye muligheder på portalen. Hvis du har TDC TV derhjemme, kan du via TV-Guiden programmere en optagelse, hvis du opdager, der kommer en udsendelse eller hel serie, som du gerne vil optage – selvom du er på farten.

Apps og mobilsjov

Vil du gerne have forslag til forskellige apps til din smartphone, så kig ind under Apps. Her finder du nye forslag hver uge.

Under punktet Mobilsjov kan du købe spil og ringetoner til din smartphone.

Trafikken koster intet

Mobilportalen er nultakseret, hvilket betyder at du kan surfe rundt på portalen, uden det koster datatrafik. Det koster kun datatrafik, hvis du forlader portalen for eksempelvis at købe et spil eller læse en nyhed.

Der er dog visse tjenester, der koster datatrafik på portalen – disse er TDC TV-Guide, samt hvis du vil have kortvisning fra Google Maps, der viser nærmeste TDC Butik. Men du vil dog få en varsel, hvis du er på vej der ind.

Glæd dig…

TDC Mobilportalen blev lanceret med et bredt udvalg af de mest populære tjenester fra den gamle Fly portal. Til gengæld stopper TDC ikke her, for der er flere tjenester på vej.
Glæd dig blandt andet til fjernadgang til din TDC HomeDisk, så du har hjemmets billeder, videoer og musik med på farten.