X

Mere

TDC PLAY

TDC Play-app til Windows-smartphones

Nu er TDC Play klar som app til TDC-kunder med en Windows Phone.

TDC Play Windows Phone
Af Kristian Bilenberg 13/01-2012

Adgangen til apps er en af de vigtigste årsager til at blive smartphone-ejer. Nu får TDC-kunder med en smartphone baseret på Windows Phone også glæde af TDC Play som app. TDC Play app’en er blevet frigivet til gratis download i Windows Marketplace.

Hent app'en i Windows Marketplace

Læs mere om app'en på TDC Play

TDC Play app’en er siden lancering blevet hentet knap 300.000 gange fra henholdsvis Android Market og iTunes App Store. Når brugerne først har hentet TDC Play app'en, bruger de den flittigt. Hver uge i december brugte i gennemsnit 150.000 kunder deres TDC Play apps. TDC Plays popularitet som app har fået TDC til at udvikle og lancere endnu en version.

- Alle kan bruge TDC Play på mobilen, men TDC Play app'en er en rigtig god service og oplevelse, som vi også gerne vil give kunder med en smartphone baseret på Windows Phone, siger mobildirektør Johan Kirstein Brammer, TDC Privat.

Danskere, som vil købe en smartphone næste gang, angiver, at den primære årsag til at anskaffe sig en smartphone, er adgangen til apps. Det viser en undersøgelse TDC har gennemført blandt kommende smartphone-brugere*.

En byggesten

Hos TDC mener mobildirektør Johan Kirstein Brammer, at TDC Play kan være med til at flytte brugere over på smartphones, som er baseret på Windows Phone – en platform flere og flere producenter satser på, heriblandt Nokia, HTC og Samsung.

- Om ganske kort tid starter vi salget af Nokia Lumia 800, som er baseret på Windows Phone. Vi mener, at TDC Play app'en er en vigtig motivation for at købe den anmelderroste smartphone.

TDC Play app’en bliver frigivet til gratis download i Windows Marketplace den 20. januar. Windows Marketplace, som er betegnelsen for app-shoppen til Windows Phone, har på et år rundet 40.000 apps**. Både teleselskaber, smartphone-producenter og især forbrugerne har interesse i at få opbygget et stort app-marked.

Lumia 800- TDC er med lanceringen af TDC Play til Windows Phone blandt de første til at lægge grundstenene til Windows' app-shop. Adgangen til mange gode og ikke mindst brugbare apps er vigtig for den gode kundeoplevelse, og derfor skal TDC Play app’en selvfølgelig også være der til disse kunder, afslutter Johan Kirstein Brammer.

Til sammenligning findes der i iTunes App Store ca. en halv million apps, og Android Market udbyder ca. 400.000.

Fire smartphones

TDC har fire smartphones i sortimentet, som har Windows Phone-styresystem og dermed kan downloade app'en fra Windows Marketplace. Det drejer sig om HTC Radar, HTC Titan og Samsung Omnia. Den fjerde, Nokia Lumia 800, kommer i handlen den 20. januar, men kan allerede nu bestilles.
 
Lær mere om app'en til Windows Phone

Interesseret i en Windows Phone? Besøg shoppen

Den helt nye Nokia Lumia 800 er landet i butikkerne. Læs mere

Om TDC Play
TDC Play er en musiktjeneste frit tilgængelig for TDC og YouSees kunder. Ved udgangen af 2011 havde TDC Play i alt leveret 408 millioner streams og downloads på tværs af mobil, web og tv, siden tjenesten så dagens lys i april 2008. Brugerne kan vælge mellem 15 mio. numre i TDC Play.

Besøg TDC Play

* TDC Tele Tracker 3. kvartal 2011.
** November 2010 til november 2011. Kilde: Mobilterminalen.dk, november 2011.

Links:

Læs Berlingskes anmeldelse af TDC Play a